Baren ved den elegante fest i Bond-filmen er udstyret med BoConcept-stole. Se stolen til højre.
Offentliggjort 12.11.08 kl. 14:28
Den århusianske møbeldesigner Anders Nørgaard er repræsenteret i den nye James Bond-film "Quantum Of Solace" med møbelserien ”Alpha”, som er designet for BoConcept.
Lige nu raser Bond-feberen med Daniel Craig som den uforlignelige agent 007, og som altid er Bond-filmene gennemsyret af design, stil og glamour. I "Quantum Of Solace" er møbler fra danske BoConcept med til at slå stemningen an.
BoConcepts designmøbler og internationale stil skaber de perfekte rammer for en af filmens vigtigste scener, der finder sted ved en elegant fest i Bolivia. Scenen blev optaget i Panama, hvor en gammel ruin blev omdannet til en dramatisk og storslået baggrund for handlingen.
Møbler og tilbehør fra BoConcept blev ligeledes brugt til at møblere lobbyen i Grand Andean Hotel, der også optræder i filmen.
Publikum vil især bemærke de afrundede, elegante linjer i møbelserien ”Alpha”, hvor sofaer, stole og puffer i hvidt læder blev brugt til festscenen. Møblerne er designet af Anders Nørgaard, som også stod bag "Verdens længste sofa". En event i Århus Festuge, som er blevet optaget i Guiness Rekordbog.
Annonce:
Annonce:
Annonce: