»Der er altså to satsninger i det det her. Det ene er det økonomiske, som ikke er så slemt, når man har en bankdame og en far, der synes, at det er cool nok at låne penge ud. Det andet er, om Aarhus er stor nok til at rumme et publikum til den her slags kunst. Jeg lovede mig selv ikke at græde, hvis stedet ikke gav overskud det første år,« siger Jacob Bjørn.
Offentliggjort 16.01.12 kl. 14:41
Den 27-årige Jacob Bjørn har åbnet sit eget galleri i Vestergade for at kunne pleje sin passion og give kunsten uhøtidelige, afslappede rammer.
»Det var den her thailandske ladyboy med fejlopererede bryster og sådan et sagte smil. Det var vulgært og lækkert. På samme tid.«
Jacob Bjørn sidder ved sit skrivebord i det 40 kvm hvidmalede lokale, halvt sunket i jorden.
»Og det er jo ikke noget, folk gider at købe. Det vidste jeg jo godt.« Og så: de absolutte ord: »Men det skulle bare udstilles - koste hvad det ville. For det er mega fed kunst.« Jacob Bjørn er ejer og initiativtager til det nye Galleri Lunchmoney i Vestergade, og den asiatiske kvindemand, han omtaler, var at finde på et fotografii en udstilling af Thomas C. K. Priskorn for nogle måneder siden.
Fotografiet solgte han ikke, og i det hele taget var den udstilling ikke så god en forretning.
»Men det var heller aldrig meningen. Jeg kan tage mig de her friheder, fordi jeg ikke skal have en løn tjent ind til mig selv. Jeg kan turde at udstille de vilde ting,« siger Jacob Bjørn, der lever af sin SU og en nedadgående bankkonto.
Det er altså ikke på grund af alt det gyldne, han har åbnet Galleri Lunchmoney, men på grund af en stor passion for ung samtidskunst, og en tanke om, at netop den kunstgenre manglede et udstillingsrum i Aarhus.
»Der er ingen tvivl om, at hvis jeg ikke brændte for det her og syntes, at det var sjovt, så ville jeg lukke fra den ene dag til den anden,« siger Jacob Bjørn.
Rummet er tomt. Det er væggene ikke. For øjeblikket er det udstillingen "Young Guns", der hælder indtryk i øjnene. Udstillingen består af en gruppe unge, uetablerede kunstneres værker. Dér hænger en bjørn med en pibe.
Den spæde idé om at åbne eget sted opstod, da Jacob Bjørn boede i New York nogle måneder. Her forsvandt dagene i Manhattans og Brooklyns gallerier, og her blev han overrasket over, hvor »dybt ucharmerende hele branchen var«. »Det var så prætentiøst, nærmest latterligt. Også at færdes i miljøet som publikum.
Jeg var engang ved at blive afvist i et galleri, fordi jeg havde shorts på,« siger han.
Her var den trodsige drøm: Der måtte være en anden måde at opleve kunsten på.
Og den fandt han et par år senere i Berlin. Afslappet, ingen sur hvidvin eller kunsthistoriesnak.
Og det er i den ånd, Lunchmoney er skabt. "Kom-og-hæng-med-en-bajer"-ånden.
Jacob Bjørn havde oplevet det i København, men syntes ikke, der var et sted i Aarhus.
»Der er altså to satsninger i det det her. Det ene er det økonomiske, som ikke er så slemt, når man har en bankdame og en far, der synes, at det er cool nok at låne penge ud. Det andet er, om Aarhus er stor nok til at rumme et publikum til den her slags kunst. Jeg lovede mig selv ikke at græde, hvis stedet ikke gav overskud det første år,« siger Jacob Bjørn.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce: