Tip     Print     RSS     Del    

Den trafiksikre letbane

Anne Bach, projektmedarbejder, Letbanesekretariatet, Midttrafik

Offentliggjort 02.08.11  kl. 03:01 

Intet peger på, at den kommende letbane vil medføre flere trafikuheld.

27/6 bragte JP Aarhus et debatindlæg fra Erik Djernæs, som mener, at letbanen er livsfarlig og vil give anledning til dødsfald.

Der er dog ingen indikationer på, at letbanen vil føre til flere trafikuheld, tværtimod.

I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen for letbanen er der lavet beregninger af de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af letbanen i driftsfasen i forhold til 0-alternativet (dvs. hvis letbanen ikke etableres).

Beregningerne viser, at der reelt set ikke er nogen forskel på det samlede forventede antal trafikuheld i hovedforslaget for letbanen sammenlignet med 0-alternativet.

Der er altså intet, der peger på, at letbanen skulle medføre flere trafikuheld i forhold til 0-alternativet.

Derimod er det relativt sikkert, at overflytning af transport fra biltrafik til letbane vil reducere antallet af ulykker. UITP, den Internationale Sammenslutning for Kollektiv Trafik, har lavet en undersøgelse af letbaners sikkerhed i forhold til andre transportmidler. Undersøgelsen bygger på erfaringer fra seks europæiske byer: Bremen, Düsseldorf, Leipzig og Stuttgart i Tyskland, Haag i Holland samt Wien i Østrig.

Langt mere sikker

På baggrund af statistiske data har UITP beregnet hyppigheden af ulykker pr. personkilometer.

Her viser det sig, at antallet af ulykker pr. personkilometer med bil er mere end fire gange så højt som med letbane. En letbane er med andre ord et langt mere sikkert transportmiddel end en bil.

Letbaners tilstedeværelse i byerne kan således medvirke til at reducere antallet af trafikulykker og have en positiv effekt på byens overordnede sikkerhedsniveau.

Dette resultat underbygges af en rapport med europæiske erfaringer foretaget af Transportøkonomisk Institut i Norge i 2005. Her er der indikationer på, at etablering af et letbanesystem fører til reduktion i antallet af uheld, ligesom letbaner ikke synes specielt udsatte for uheld.

Det lader således til, at etablering af letbaner ikke udgør en større risiko end andre store køretøjer i byen.

Tredjepartens skyld

UITP's undersøgelse omfattede også et fokus på årsagerne til ulykker, som inkluderede letbaner. Her har det vist sig, at ulykkerne i mange tilfælde skyldes, at en tredjepart, ofte fodgængere eller bilister, ignorerer eller overser trafikreguleringerne. Kun i meget sjældne tilfælde skyldes ulykkerne en teknisk fejl i materiellet eller en fejl fra letbanechaufførens side.

Derfor er det også særligt vigtigt, at der ikke kun er fokus på letbanetogenes sikkerhed og chaufførernes kørsel, men i lige så høj grad på forskellige virkemidler, som kan forebygge, at en tredjepart er skyld i ulykker.

Allerede i forbindelse med letbanens anlægsfase anvendes forskellige forebyggende virkemidler. Eksempelvis kortlægges de forventede passagerstrømme ved standsningsstederne for at fastlægge perronens placering og udformning på de enkelte lokaliteter.

I projekteringen af letbanen arbejdes der med brede perroner, som også muliggør niveaufri indstigning til letbanetogene, og der indarbejdes sikkerhedsafstande mellem perronerne og henholdsvis letbanetracé og kørebaner for at forebygge ulykker.

Der arbejdes ligeledes med naturlige barrierer i form af niveauforskelle og forskellige former for belægning, som kan indikere, at man som fodgænger eller cyklist skal være ekstra opmærksom, ligesom der bliver forskellige former for skiltning ved standsningsstederne. Derudover vil information og oplysningskampagner gøre opmærksom på, hvordan man som borger skal agere i byrummet, når en ny type transportmiddel bliver etableret.

Fortsættes...