Tip     Print     RSS     Del    

Tillykke morfar

Jakob Terp, cand.scient.pol., Chr. Wærumsgade 15, Aarhus C

Offentliggjort 25.01.12  kl. 03:01 

100 år: Otto Bjerrum, revisor, medstifter af Aarhus Studenter Roklub, selskabsmenneske og meget, meget mere.

At fylde 100 år er trods den hastige udvikling i levealderen stadig noget af en bedrift. Og når man samtidig har haft et begivenhedsrigt og spændende liv, gør det kun fortællingen endnu mere interessant.

I dag er det 100 år siden, at min morfar, Otto Bjerrum, blev født i Frederikshavn. Det var i de sidste år, inden verden gik af lave, som man så ofte siger om udbruddet af Første Verdenskrig og afslutningen på den verdensorden, hvor de europæiske stormagter styrede den globale udvikling.

Således er min morfars hundredårige liv et studie i den næsten uforståelige udvikling verden har gennemgået, såvel teknologisk som politisk, i denne periode.

Min oldefar opbyggede fra bunden en maskinfabrik i Frederikshavn. Flid og ambitioner var således baggrunden for, at min morfar og hans to brødre blev holdt til bogen. I en erindringsbog beskriver morfar, hvordan han dagligt tog toget fra Frederikshavn til Hjørring for at gå på gymnasiet. Herefter læretiden i Roskilde og stillingen i Finansministeriet, hvor en grundlæggende mistro over for arbejdsmoralen i den offentlige sektor blev grundlagt.

»Vi brugte stort set tiden på at kysse med kontorpigerne nede i arkiverne,« beretter han med et glimt i øjet. Han sigtede mod det private, og i begyndelsen af 1940'erne blev han en af landets første statsautoriserede revisorer.

Fintmasket netværk

Gennem etablering af eget revisionsfirma i Aarhus - som også dengang stavedes uden bolle-å - opbyggede min morfar et fintmasket netværk til virksomhedsledere og andre af datidens betydningsfulde personer i det aarhusianske forretningsliv. Byen var ikke meget større, end Randers er i dag, og man vidste i det store hele, hvem hinanden var.

Han var blandt de første danske erhvervsfolk, der tog på studietur i USA efter krigen, og i 1950'erne var han udsendt af FN som økonomisk rådgiver i Asien.

Ud over en flot erhvervskarriere i den spændende tid, da Aarhus udviklede sig til at blive verdens mindste storby, var der også tid til at dyrke roningen, som var morfars store lidenskab. Foruden dosering af torskelever og anden livseliksir, som hans omsorgsfulde hustru, vores allestedsværende og højt respekterede Aase trakterer ham med, har jeg roningen mistænkt for at være hemmeligheden bag den forbløffende fysiske form, som min morfar bevarede langt op i halvfemserne. Han var 96 år, da jeg første gang så ham bruge en stok.

Han var hovedmanden bag grundlæggelsen af Aarhus Studenter Roklub, og det lykkedes ham at få kronprinsen, den senere kong Frederik IX, til at påtage sig hvervet som protektor. Det grundlagde jævnlige kontakter til den joviale konge, hvis sans for selskabelighed vi i årtier har prøvet at få vores gamle morfar til at løfte sløret for.

Men som kongetro æresmand har han pure nægtet at løfte så meget som en flig af, om rygterne om nogle gevaldige soldeture i det aarhusianske natteliv var sande - eller netop blot rygter. Men mine morforældre var ofte til selskab på Amalienborg, og endnu har jeg det falmede avisudklip fra 1951, hvor Politiken beundrer min mormors kjole - som hun efter eget udsagn syede af et stykke gardinstof, der oprindeligt var tiltænkt deres nybyggede lejlighed i Klintegaarden.

Netop i hjemmet i Klintegaarden udfoldedes op gennem 1950erne et rigt selskabsliv. Således er jeg i dag den heldige indehaver af det hvide flygel, som Victor Borge, Otto Leisner og andre af tidens celebrities spillede på, når der efter diverse arrangementer på Aarhus Teater var afterparty i morfars lejlighed med den enestående udsigt fra 4. sal i Klintegaarden.

Fortsættes...