Tip     Print     RSS     Del    

Leder: Mølledrømme

Offentliggjort 16.12.11  kl. 03:01 

Nogle af byens ledende lokalpolitikere - med borgmesteren i spidsen - har hede drømme om, at Aarhus skal være intet mindre end ”verdens vindmøllehovedstad”. Med borgmesterens ord skal Aarhus være videncenter for vindmølleteknologi.

Det kan være fint nok at have ambitioner og drømme, men det er også tilrådeligt at holde begge ben på jorden, for realiseres drømmene fuldt ud, følger der uvægerligt nogle sidegevinster med. En af gevinsterne er store, grimme vindmøller, der producerer strøm til overpris.

Den siddende regering er også meget forhippet på at få fædrelandet plastret endnu mere til med vindmøller. Den lægger således op til, at der efter 2016 kan opføres 400 kystnære havmøller.

Kystnære betyder, at møllerne kan genere øjet såvel fra landsiden som fra vandsiden.

Selskabet Havvind Århus Bugt A/S,hvis aktionærer er en række østjyske elselskaber, har store planer om havmøller, og for Havvind Århus Bugt A/S og dets formand, Enhedslistens Søren Egge Rasmussen, kan det ikke gå hurtigt nok.

Formanden håber, at regeringen får forhandlet en energiplan på plads i løbet af januar. Sker det, kan Havvind Århus Bugt A/S være klar med en VVM-redegørelse i løbet af foråret. Herefter er drømmescenariet at rejse 20 havmøller i Aarhus Bugt. Man håber, at møllerne kan stå klar allerede i 2015.

Møllerne tænkes opført mellem det beskyttede naturområde Mejlflak, et ca. 40 kvadratkilometer stort område mellem Helgenæs og Samsø, og kysten syd for Aarhus. Bundforholdene i området er af en sådan beskaffenhed, at der kan rejses 200 m høje møller, som angiveligt kan producere strøm til mindst 70.000 husstande via elkabel til en transformerstation i Malling.

Mens de vindmøllebegejstredehar svært ved af få armene ned ved udsigten til 20 megamøller i kystnære områder i Aarhus Bugt, har andre mere end svært ved at tage del i euforien. Uanset, hvordan man vender og drejer sagen, vil møllerne ændre bugten på afgørende vis. Man kan diskutere, om vindmøller er grimme eller smukke symboler på menneskets opfindsomhed og snilde.

Med den påtænkte placering formår man at genere flest muligt. Derfor er en placering længere borte fra kysterne at foretrække. På Samsø er begejstringen således til at overskue ved tanken om fremtidens udsigt fra f.eks. Issehoved.

Bortset fra det visuelle skal man også nøje betænke, hvilken indflydelse møllerne får på miljøet i bugten, og om det virkelig har bred folkelig opbakning at plastre Aarhus Bugt til med vindmøller. Man må regne med, at når først de 20 første møller er rejst, vil der hurtigt kommer planer for flere.

Er det det, vi vil med Aarhus Bugt, der er så rig på naturlige herlighedsværdier? Eller kunne man forestille sig at omfatte naturen med lidt større respekt, så der også er herlighedsværdier til de kommende generationer?