Offentliggjort 27.02.09 kl. 13:19
Amerikanske forskere mener, at nye fund om Antarktis opståen kan rejse tvivl om vor tids klimamodeller. Dansk isforsker er skeptisk.
Det skete for omkring 34 millioner år siden. Det globale klima ændrede sig pludseligt. Verden gik fra at være stort set isfri til med ét at have massive områder - som Antarktis - dækket af is. Det hele skete på kun 100.000 år - et tidsrum, der i geologiske termer svarer til 'et kort øjeblik'.
Hvad der skete, og hvad der ændrede sig på så kort tid, da isen på Antarktis blev dannet, har et forskerteam fra Yale University givet deres bud på i denne uges udgave af tidsskriftet Science.
»Det er stadig et uløst mysterium, hvad der skete, da isen på Antarktis blev dannet. De nye resultater giver os endnu en brik i fortidens puslespil, som vi er nødt til at have lagt helt, for at kunne forstå fremtidens klimaforandringer,« mener Thomas Blunier, der er professor ved Center for Is og Klima på Københavns Universitet.
Det er Zhonghui Liu og Mark Pagani fra Department of Geology and Geophysics på det amerikanske Yale universitet, der har undersøgt forholdet mellem temperaturerne og iskappe-dannelsen i den såkaldte Eocene-Oligocene overgang for 34 millioner år siden.
Resultaterne giver et nyt perspektiv på, hvad der ændrede de klimatiske forhold fra jordens overgang fra at være et 'subtropisk drivhus' til den køligere jord, som vi kender den i dag.
De nye resultater afviser den længe eksisterende teori, at den massive isvækst på Antarktis ikke skulle have været ledsaget af en global, men kun en lokal temperaturforandring.
De nye resultater viser derimod, at temperaturen ved Sydpolen - før den store isdannelse på den sydlige halvkugle - var ti grader varmere, end man tidligere har troet, og at der skete et fem-ti graders fald i havtemperaturen på ganske få år.
Forskernes temperaturberegninger er baseret på analyser fra borekerner fra havbunden, der er blevet indsamlet gennem blandt andet det internationale 'Integrated Ocean Drilling Program' (IODP). I IOPD har man boret efter havbundsprøver over hele kloden med henblik på at studere Jordens historie.
Ved at analysere organiske molekyler fra meget gamle plankton, der kun levede ved bestemte temperaturer og senere blev konserveret i havenes sedimenter, kan forskerne få enestående oplysninger om havforholdene under de forskellige perioder.
De nye data viser et klart temperaturfald på begge halvkugler i løbet af denne tid. Temperaturerne lige før det antarktiske gletsjere blev dannet, er - ifølge forskerne - overraskende meget højere, end de nuværende klimamodeller ville forvente.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Bakterier afslører dyrs slægtskab
Båd med mere plads end sommerhuset
Test: HTC One V kan ikke anbefales