Thomas ligner mere og mere en vinder. Et stort flertal af kpn.dk's læsere bakker ham op. Men alt kan - som det blev oplevet i fredags - ske endnu... Foto: DR
Offentliggjort 17.03.10 kl. 13:50
De tre dommeren får alligevel intet at skulle have sagt på fredag. Alt afgøres på seernes sms-stemmer.
DRs underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme, har i tæt samråd med redaktionen bag X Factor besluttet at lægge den fulde afgørelse om, hvem der skal gå videre til X Factor finalen i Parken, ud til de mange danske TV-seere.
Oprindeligt var det planen, at enten Pernille Rosendahl, Carsten Soulshock eller Remee skulle sende en af de fire tilbageværende semifinale-deltagerne hjem.
LÆS OGSÅ: X Factor: Læserne i oprør
Efter grundige overvejelser mellem DRs underholdningsredaktør og redaktionen bag programmet bliver det nu danskerne, der skal stemme deres favoritter hele vejen til finalen:
Jan Lagermand Lundme siger efter kovendingen:
"De seneste dages ophedede debat har lagt et stort pres på både dommere og deltagere. Vi har derfor besluttet at give seerne den fulde indflydelse på resultatet af X Factor semifinalen på fredag", forklarer Jan Lagermand Lundme.
LÆS OGSÅ: X Factor-regel kom bag på dommerne
Afgørelsen i semifinalen har i de tidligere sæsoner altid ligget hos seerne. Nu videreføres denne tradition:
"Vi havde oprindeligt planlagt at holde dommerne i spil helt til finalen. Men den beslutning har vi nu ændret. X Factors semifinale skal være en fest for alle. Både for de millioner af seere, der kigger med, men også for hovedpersonerne i programmet", fortæller DR underholdningsredaktøren, der - endnu engang - afviser enhver påstand om, at sms-afstemningerne i X Factor ikke er reelle.
"Jeg vil gerne forsikre folk om, at jeg står klippefast ved gyldigheden af vores sms-afstemning. Der er absolut intet at komme efter - alle afgivne sms-stemmer tælles med. Derfor er jeg fuldstændig tryg ved at overlade afgørelsen om, hvem der skal stå i finalen, til danskerne. Det er nu dem, der skal vælge deres tre favoritter", siger underholdningsredaktøren.
På baggrund af den barske kritik og DRs forsikringer om, at alt går reelt til, har kpn.dk spurgt læserne, om de har tillid til DRs forsikringer.
Ud af godt 2.000 læsere har 32 pct. tillid til DRs forsikringer - 68 pct. har ikke.
LÆS OGSÅ: X Factor: Dommerne får det sidste ord
BLOG: X Factor og gedigent idioti
ORDET ER DIT: Hvad mener du om X Factor 2010?



Annonce:

Annonce:
Dansk stjerne brød sammen på scene