Parret Brad Pitt og Angelina Jolie. Foto: AP/Chris Pizzello
Offentliggjort 08.02.10 kl. 20:40
Brad Pitt og Angelina Jolie er vrede over, at en avis påstår, at parret er ved at gå fra hinanden.
Historien blev bragt i den britiske avis News Of The World den 24. januar 2010.
Her stod, at stjerneparret Angelina Jolie og Brad Pitt var ved at gå fra hinanden og var nået til enighed om en bodeling og forældremyndigheden over deres fælles børn, skriver BBC News.
Ifølge parrets advokat, Keith Schilling, er avisens påstande falske og fornærmende. Historien er siden gået verden rundt, og den har da også været bragt i danske medier.
Brad Pitt og Angelina Jolie har bedt avisen om at undskylde for de grove beskyldninger og at trække dem tilbage. Men ifølge Keith Schilling har avisen ikke imødekommet kravene, og derfor går parret nu skridtet videre.
Ifølge avisen besøgte de to megastjerner allerede en skilsmisseadvokat i december og dermed skulle et brud mellem de to være nært forstående, skriver BBC. Men advokaten, som i flere blade og aviser er blevet udnævnt som parrets skilsmisseadvokat, nægter al kendskab til sagen.
LÆS OGSÅ: Jolie og Pitt holder sammen



Annonce:

Annonce:
X Factor: Dommer-exit og storfavorit