Tema: X Factor X Factor 2012
Tema: Paparazzi-jagt De kendte er jaget vildt
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


En aften med "Paradise Hotel" i fjernsynet. Foto: Nikolaj Svennevig


Tip     Print     RSS     Del    

Unge: Plat og lidt sørgeligt - men vi ser det alligevel

Af  KATRINE ØGAARD JENSEN

Offentliggjort 06.06.10  kl. 07:00 

Vi har spurgt fem unge om deres holdning til reality-programmet "Paradise Hotel".

Jyllands-Posten var med, da 11 studerende var samlet til finalen i TV3’s reality-show "Paradise Hotel" på kolleiget Lille Børglum i Århus.

Ingen af de studerende ser "Paradise Hotel"-deltagerne som forbilleder. Alligevel lader de 11 venner sig opsluge af programmet.

Vi har spurgt dem, hvorfor de ser med.

Sivert Bertelsen, 23 år, studerer datalogi

Hvorfor ser du "Paradise Hotel"?

Jeg synes, at det er hyggeligt og sjovt. Det er selvfølgelig lidt plat, men jeg ser det alligevel. Det er pæne mennesker og trivielle intriger.

Hvilket forhold har du til deltagerne i programmet?

Jeg har ikke noget forhold til dem. Man lærer dem lidt at kende gennem programmet, men jeg kan faktisk ikke rigtig skelne dem fra hinanden.

Hvem er din paradise-favorit?

Peter. Han siger nogle sjove ting. Det er sjovt, når deltagerne dummer sig. TV3 klipper det jo også sammen, så deltagerne fremstår dumme – men sådan er det jo.

Louise Andersen, 22 år, studerer kunsthistorie og begivenhedskultur

Hvorfor ser du "Paradise Hotel"?

Det er underholdende og hyggeligt at sidde og kommentere programmet. Det er nemt tv, som man ikke behøver tænke over. Det er jo lidt sørgeligt, men man føler, at man bliver nødt til at følge deltagerne. Det lyder lidt nedladende at sige, at det er dumt tv – men det er ikke tv, man tænker over.

Hvilket forhold har du til deltagerne i programmet?

Jeg har et ironisk distanceret forhold til personerne. Men alligevel kommer man til at kopiere ting, de siger, som for eksempel ”fuuuck det er varmt!”

Hvem er din paradise-favorit?

Jeg har det med at holde med dem, som andre finder usympatiske. Så min favorit er Peter. Men jeg holdt også med Amalie, da hun var derinde, for hun var den mest dumme.

Anne-Sofie Sandal, 22 år, lærerstuderende

Hvorfor ser du "Paradise Hotel"?

Det er nok noget socialt, for det er noget, som vi samles om på kollegiet. Her har det fået en form for kultstatus, og det er nu andet år, vi mødes for at se det på kollegiet. Vi blev bidt af det, for allerede fra starten finder man favoritter, som man gerne ser gå videre i programmet. Det er ret overfladisk og ren underholdning.

Hvilket forhold har du til deltagerne i programmet?

Jeg ser deltagerne som fiktive karakterer. De bliver jo sat i nogle kunstige situationer, hvor de kommer til at reagere på en bestemt måde.

Hvem er din paradise-favorit?

Peter – han har virkelig gjort sit for at sørge for underlige kommentarer. Og så laver han rav i den, hvor de andre deltagere er mere korrekte. Det er dem, som tør stikke udenfor, som er mest interessante.

Dennis Nielsen, 22 år, studerer medicinalkemi

Hvorfor ser du "Paradise Hotel"?

Jeg kan godt lide det drama, der udspiller sig i programmet. I min vennekreds samles vi om det, og på universitetet snakker vi om, hvad der er sket i det seneste afsnit.

Hvilket forhold har du til deltagerne i programmet?

Der er nogle personer, som siger mange dumme ting. Jeg synes også, at TV3 hænger deltagerne ud, men det er jo bare underholdning.

Hvem er din paradise-favorit?

Det er Peter, for han er sjovest.

Kristina Ladekarl, 23 år, lærerstuderende

Hvorfor ser du "Paradise Hotel"?

Det er et godt spørgsmål. I starten var det mest for det sociale ved at se det sammen med vennerne, men jeg ved også, at de elever, jeg skal undervise, ser det. Nogle skal endda op i "Paradise Hotel" til eksamen på mit studie. Jeg synes, at det er vildt at se det spil, der kører i programmet – hvor personligt nogle af deltagerne tager det. Men det er nok noget andet, når man er der.

Hvilket forhold har du til deltagerne i programmet?

Jeg har da nogle klare favoritter og ved udmærket, hvem jeg helst ser vinde.

Hvem er din paradise-favorit?

Jeg er mest til dem, som spiller reelt, så jeg kan godt lide Kasper og Tammie. Men jeg synes, at alle der var i finalen denne sæson (sæson 6, red.) havde fortjent det.


Tilmeld dig overvågning af Blitz - De kendte

Blitz - Forsiden lige nu

Mediestorm chokerede Jes Dorphs nye kæreste

Af MARIE-LOUISE TRUELSEN, ALT for damerne

Kendte: Paparazzi-fotografer og en mediestorm blev chefredaktør Louise Lehrmanns nye virkelighed. Læs artikel

Smukke Theron havde ingen tænder

Kendte: Skuespillerinden Charlize Theron fortæller, at hun indtil hun var 11 år ikke havde tænder i munden. Læs artikel

Cruise: Katie Holmes gør mit liv bedre

Kendte: Stjerneskuespilleren Tom Cruise er en romantiker og fortæller nu, at Katie Holmes gør hans liv lykkeligere. Læs artikel

Flere artikler

Drømmer du om at komme i tv?
Internettet bugner af håbefulde unge, der gerne vil castes til tv.
Er reality-deltagere dumme?
Underkender seerne deltagernes kompetencer?

Hvorfor ser du "Paradise Hotel"?

Nu kan du tjekke ind på Paradise Hotel
Drømmer du om intriger og flirt for åben skærm?
Kom nu med den fucking torsk...
"Helvedes Køkken" er en ordentlig mundfuld.

Hvad ved du om reality-tv?

Dronningen af reality
Gitte Melballe har været med i både Robinson og Wipeout.
Snydt i "Big Brother"
Ni unge piger var i to måneder spærret inde i et falsk reality show.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/