Offentliggjort 06.07.10 kl. 13:22
Mel Gibsons kontroversielle opførsel fortsætter. Denne gang blev han fanget på bånd.
Der findes par, der går fra hinanden i al mindelighed. Og så findes der Mel Gibson og dennes ekskæreste, Oksana Grigorieva.
Den 54-årige Gibson blev først anklaget for at have tævet sin 14 år yngre kæreste, hvorefter de to fik et polititilhold mod hinanden.
Og nu har Oksana lækket et bånd til nyhedssiden Radaronline.com, hvorpå man angiveligt hører Mel Gibson svine Oksana, blandt andet ved ophidset at råbe, at det er ekskærestens egen skyld, hvis hun bliver voldtaget af en gruppe "niggere."
På båndet, som Oksana Grigorieva ifølge Radaronline har tænkt sig at bruge i den kommende retssag om forældremyndigheden over parrets fælles barn, sparer Gibson heller ikke på brugen af f-bandeordet, lige som han truer med at brænde ekskæretens hus ned... "men du skal give mig et blowjob først," skal Gibson angiveligt meget usympatisk ytre på båndet.
Stjerneskuespilleren har tidligere været ude med kontroversielle udtalelser om andre etniciteter. Efter han blev anholdt for spirituskørsel i 2006, meddelte han således, at "jøderne er skyld i alle verdens krige."
En mere end uheldig udtalelse, især når man tænker på, at Mel Gibson få år forinden instruerede filmen "Passion of the Christ," som omhandler Jesus' liv og lidelser.
Gibsons opførsel har - ud over at stille ham mere end almindelig dårligt i den forestående forældremyndighedssag - affødt kritik fra Hollywoods øvrige kendisser.
Senest har den tidligere wrestling-superstjerne Goldberg meddekt, at Gibson trænger til en "ordentlig omgang høvl" for at kurere de racistiske tendenser, skuespilleren åbenbart går rundt og brænder inde med.



Annonce:

Annonce:
Smiths søn bliver Karate Kid igen