Offentliggjort 20.10.09 kl. 07:30
Dronning Margrethe overvejer at forlade tronen, fordi prins Henrik brændende ønsker at flytte permanent hjem til Frankrig og sit elskede Chateau de Cayx.
"Prinsen har aldrig lagt skjul på, at de våde danske vintre er en pestilens for ham, der elsker sol og varme," skriver John Lindskog i en ny bog.
Det ønske vil han gøre alvor af næste år ifølge en ny bog af John Lindskog, skriver B.T.
Dronning Margrethe elsker sin mand så meget, at hun alvorligt overvejer at opgive tronen og følge sit hjerte og sin mand til Frankrig.
Derfor overvejer hun at abdicere i forbindelse med sin 70 års fødselsdag 16. april næste år, mener John Lindskog at vide.
Med i overvejelserne er ifølge John Lindskog blandt andet prins Henrik og dronning Margrethes helbred.
"Det er ingen hemmelighed, at Prinsen længe har følt sig træt. Han mener simpelt hen, at han har gjort sin pligt, og i en alder af 75 år føler han, at han er rede til pensionen," skriver John Lindskog i bogen.
»En række begivenheder ser ud til at have fremprovokeret noget, som Dronningen altid har modsat sig, men som en række omstændigheder tyder på, at hun er gået med til: For første gang i danmarkshistorien abdicerer en regerende monark,« skriver John Lindskog i bogen "Royale Rejser - bag kulisserne med de kongelige".
B.T. bringer tirsdag flere citater fra bogen og taler med forfatteren.
»Jeg har kilder tæt på kongehuset, som kender både prins Henrik og dronning Margrethe,« siger John Lindskog, der tidligere har skrevet om Simon Spies og Bøje Nielsen, til B.T
Kilde: B.T.



Annonce:

Annonce: