Offentliggjort 04.11.09 kl. 14:19 - opdateret kl. 14:56
De kongelige par fløj i to forskellige fly mod en vietnamesisk by, men kun det ene kunne nå frem.
billedbladet.dk (eksternt link)
Dronning Margrethe og prins Henriks fly mod Hué måtte nemlig omdirigeres på grund af en tropisk storm.
I stedet fløj de til byen Danang, der ligger 150 kilometer mod syd langs den vietnamesisk østkyst.
- Alt er under kontrol. Regentparret tager det stille og roligt. De skulle i aften have været ude at sejle, men det tager vi med godt humør, siger den danske ambassadør i Vietnam Peter Lysholt Hansen til Ritzau.
Turen til Hué, hvor Kronprinsparret var landet tidligere onsdag, må Regentparret tilbagelægge med bus, skriver Billed-Bladet.
Onsdag aften var der rockkoncert på programmet i Hué med optrædener fra både danske og vietnamesiske musikere.
Tv: Tropisk storm koster liv i Vietnam



Annonce:

Annonce:
Rita (TV 2)