WWF-generalsekretær Gitte Seeberg (bagest) er glad for prins Henriks store engagement: "Han syntes det var spændende at se, hvordan de fremstillede og behandlede cashewnødderne, Tre bønder viste, hvordan de forarbejder nødderne, inden de sælges til det internationale marked." Foto: Polfoto/Tariq Mikkel Khan
Offentliggjort 06.11.09 kl. 17:31
Prins Henrik mødte en gruppe vietnamesiske bønder, som får glæde af indtægterne på et velgørenhedsfrimærke med ham som motiv.
1.175.000 kr.
Så meget har danskerne indtil videre doneret til et Verdensnaturfonden-projekt (World Wildlife Foundation) i Vietnam ved at sætte Post Danmarks velgørenhedsfrimærke med prins Henrik med vietnamesiske bønder i baggrunden på deres breve.
”Jeg er sikker på, at danskerne vil købe mange flere frimærker resten af året. På den måde kan de sende en julegave til de fattige bønder i Vietnam.” sagde prins Henrik i den tropiske hede i Ho Chi Minh City, da han fredag mødte en gruppe af de fattige bønder, der nyder godt af hans gave.
Projektet går ud på at lære bønderne at dyrke cashewnødder og kakaobønner, så de ikke behøver at fælde træer i Vietnams nationalparker. Prinsen har tidligere besøgt Cat Tien-nationalparken, hvor projektet ligger.
"Da Post Danmark som en fødselsdagshilsen lod ham beslutte, hvad pengene skulle gå til, var projektet et oplagt valg for mig,” siger han.
Prinsen, der er præsident for WWF Verdensnaturfonden i Danmark, har tilbragt en del af sine barndomsår i Hanoi, hvor hans far drev forretning.



Annonce:

Annonce:
Rita (TV 2)