Offentliggjort 11.03.10 kl. 14:56
Der var skruet op for alle detaljer, da skuespillerne i Hollywood viste, hvordan man klæder så på, når man er til Oscarfest anno 2010.
Gå hele vejen eller gå hjem.
Det var det korte budskab fra de modeskaber, der var kommer sejrrigt ud af kampen om at klæde stjerner på til weekendens Oscar-uddeling i Hollywood.
At gå hele vejen betød ikke, at kjolerne nødvendigvis skulle fylde hele den røde løber på ved ind i Kodak Theatre, hvor festlighederne foregik, skønt der nu var flere, der havde haft Borte med Blæstens Scarlett O'Hara i tankerne, da de klædte sig på. Men det handlede lige så meget om om detaljerne, om at vise sin håndværksmæssige kunnen i stoffer, faconer og pynt.
Som f.eks. den kjole Sarah Jessica Parker kom i. Den var fra Chanels haute couture-afdeling, hvilket betyder, at den er syet specielt til hende efter hendes mål - og særlige ønsker.
"Jeg er vild med den", sagde hun til Women's Wear Daily. "Mr. Lagerfeld lavede den nok så sødt, da jeg bad ham om det, men jeg vil ikke give ham den tilbage. Jeg vil heller ikke sætte mig ned i den, for den er så flot fra ryggen, at alle må se den."
Roberto Cavalli, Giorgio Armani, Dries van Noten, Dior, Givenchy, Versace og Donna Karan var nogle af de modehuse, der blev flashet på den røde løber. Som George Clooney, der havde sin Roberto Cavalli-klædte kæreste Elisabetta Canalis ved sin side, sagde, var det et minefelt af flotte kjoler, som skulle bevæge sig igennem med stor forsigtighed.
Sarah Jessica Parker ville ikke sætte sig ned, andre havde problemer med, om de overhovedet kunne. F.eks. Amanda Seyfried og Jennifer Lopez, begge klædt i Armani Privée (så bliver det ikke finere i dette italienske modehus). Deres kjoler var lavet i nye materialer, der var så lette, men alligevel voluminøse, at de ikke var helt sikre på, at stolesædet ville være stort nok.
Kjolernes farver var også et hint om, hvilken vej moden går. Trenden var klart de stilfærdige, næsten blege farver. Men der var også enkelte, der svingede sig op til de stærke, klare farver som et statement: Nu må foråret gerne komme med alle sine farver og sin friskhed.
Sandra Bullock havde modsat de fleste andre ikke gjort vildt meget ud af forarbejdet. "Min steddatter valgte kjolen i går", sagde kvinden, der endte med at gå fra festen med en af de største æresbevisninger, en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. "Der er så mange fantastiske kjoler at vælge mellem, at jeg simpelthen ikke kunne vælge, hvad der ville være mest trendy." På samme måde havde hun ikke sat håret op til den helt store ballade, men på den måde havde hun nok alligevel spottet trenden for forårets frisurer.
Det er de kvindelige skuespillere, der løb med opmærksomheden rent tøjmæssigt. De mandlige holder sig mere til smoking-uniformen, men fortalte gladeligt, om den var fra Armani, Dior eller Calvin Klein.



Annonce:

Annonce:
X Factor: Dommer-exit og storfavorit