15°
15°
15°
15°
15°
16°
15°
Offentliggjort 19.01.10kl. 23:15
4.191 børn og unge fra Region Midtjylland blev i 2009 henvist med henblik på en psykiatrisk diagnose.
Han er mere end almindeligt urolig i klassen, og når han kommer hjem, gentager balladen sig med forældre og søskende. En andet barn er blevet indadvendt og svært at tale med for lærere, pædagoger og selv de nærmeste familiemedlemmer.
Det sker oftere og oftere, at lærere, skolepsykologer eller praktiserende læger henviser sådanne børn og unge til at få stillet en psykiatrisk diagnose.
I 2007 - regionernes første år - fik 2.772 børn og unge en henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Midtjylland, mens tallet sidste år var steget 51 pct. til 4.191, viser en opgørelse, som Region Midtjylland har lavet for JP Århus.
»Det er en voldsom stigning. Normalt kan vi opleve et par procents stigning på et år, men det seneste par år har stigningen været massiv,« siger Jens Buchhave, ledende centeroverlæge ved BUC, der dækker hele Region Midtjylland.
Han forklarer bl.a. den voldsomme stigning med en ny lov, som trådte i kraft i august 2008. Med den fik børn og unge ret til at blive undersøgt for psykiatriske lidelser i det private sygehusvæsen, hvis det offentlige ikke kunne gøre det inden for to måneder.
»Tærsklen for, hvornår man henviser børn og unge til at komme til psykiatrisk udredning, er faldet, efter at denne lov blev indført. En anden og mere positiv årsag er, at der tidligere i realiteten er blevet henvist for få børn og unge med psykiske vanskeligheder. Det har ændret sig,« siger Jens Buchhave.
Både hos de praktiserende læger og skolepsykologerne oplever man, at forældre presser på for at få henvist deres børn til psykiatriske specialister.
»Vi oplever et større pres eller ønske fra forældre, som vil have stillet en såkaldt statsautoriseret diagnose på, hvad det er, deres barn fejler,« fortæller Mette Faaborg, der er teamleder for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, i Århus Kommune.
Annonce:
Annonce:
Annonce: