Offentliggjort 09.11.08 kl. 09:17
En mand i en lille rød bil forsøgte natten til søndag at voldtage en ung kvinde på vej hjem fra en bytur i Århus.
Den 26-årige kvinde var klokken 05.16 på vej hjem fra byen på gåben, da hun på hjørnet af F. Vestergaards Gade og Ingerslevs Boulevard blev passet op af en mand i en lille rød bil.
Han tilbød at give hende et lift hjem - et tilbud, som kvinden afviste blankt.
Umiddelbart efter afvisningen steg manden ud af bilen og overfaldt den unge kvinde. Han tog hende i skridtet uden på bukserne og væltede hende omkuld.
Det lykkedes kvinden at sparke og skrige sig fri, hvorefter manden tog flugten i sin bil.
Gerningsmanden beskrives som udlænding og cirka 175 cm høj, oplyser den vagthavende ved Østjyllands Politi
Politiet vil gerne i kontakt med folk, som eventuelt har set en lille rød bil cruise rundt i det pågældende område ved 4-5 tiden.
Bilens registreringsnummer begynder formentlig med bogstaverne YE.
Østjyllands Politi kan træffes på 87 31 14 48
Annonce:
Annonce:
Annonce: