Tip     Print     RSS     Del    

Forstærket indsats mod unge kriminelle i Gellerup

Af  ANDERS LAI

Offentliggjort 23.04.10  kl. 07:48 

23,9 mio. kr. skal mindske kriminaliteten hos de unge i Gellerupparken, Bispehaven og Herredsvang.

Det skal være sikrere at færdes i områderne i Bispehaven, Herredsvang, og her i Gellerup. Foto: Ole Lind

Pengene

Satspuljemidler

Satspuljen fordeles ved forhandling og aftale mellem de partier, der indgik forliget om satspuljen i 2003. Enhedslisten er som det eneste af Folketingets partier ikke med i forliget.

Det årlige puljebeløb bruges til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper.

Satspuljen afsættes på de årlige finanslove til de formål, som satspuljepartierne har bestemt. I visse tilfælde er det bestemt, at puljemidlerne til et bestemt formål skal fordeles efter ansøgning.

Kilde: Socialministeriet

Relaterede artikler

Indvandrere i Århus laver egen domstol

Millioner til Århus V gav ringe udbytte

Titusinder ryger af ventelister

Se alle >>

I går satte Folketingets partier bag satspuljen navne på, hvilke boligområder der i de kommende år skal have del i 137 mio. kr. til bekæmpelse og forebyggelse af ungdomskriminalitet.

Århus Kommune får 23,9 mio. kr., som skal bruges til at skærpe indsatsen mod de unge kriminelle i Bispehaven, Gellerupparken og Herredsvang.

Pengene skal bl.a. bruges på en såkaldt hot-spot-indsats, som har været brugt i København og i Holland, hvor man har gode erfaringer med metoden.

Gade-teams

Hotspot-indsatsen går ud på, at der bliver sammensat gade-plans-teams, der skal være opsøgende over for de unge og skabe nye aktiviteter i områderne. Derudover skal de rådgive om bl.a. uddannelse.

Indsatsen skal ske i et samarbejde mellem kommunen og de berørte boligforeninger.

Folketingsmedlem René Skau Björnsson (S), der også er medlem af Brabrand Boligforenings bestyrelse, glæder sig over, at det nu bliver muligt at forstærke indsatsen over for de unge kriminelle.

Erfaringer fra Holland

»Der er rigtig gode erfaringer fra Holland og København med, at man har nogle personer i områderne, der færdes blandt de unge og hjælper dem på vej og guider dem. Personerne skal ikke optræde som politi eller medarbejdere fra socialcenteret, men skal snakke med de unge og sørge for, at de kommer til at tænke på, at de skal have en uddannelse og et arbejde, og at det er en dårlig idé at begå kriminalitet,« siger han og oplyser, at en del af midlerne skal gå til at skabe nye aktiviteter i områderne.

René Skau Björnsson påpeger, at det er vigtigt at sørge for at samle op på erfaringerne undervejs, så man ved, hvilke ting der har en effekt.

»Det er et problem, at der har været gang i mange projekter og tiltag, og at det er meget sjældent, at man sørger for at evaluere og samle viden. Få år efter står man i den samme situation og skal opfinde den dybe tallerken igen,« siger han.

Ifølge projektbeskrivelsen består den primære målgruppe af unge i alderen 10-17 år, der bor i de tre boligområder, og som enten er involveret i alvorlig eller personfarlig kriminalitet eller har begået førstegangskriminalitet med risiko for forværring.

De unge har typisk flere alvorlige sigtelser og domme bag sig og kan også udvise en meget uroskabende adfærd. Man regner med, at der i Århus er ca. 400 unge, som man kan komme i kontakt med.

Fast opsyn og kontakt

Det radikale folketingsmedlem Morten Østergaard forventer sig meget af modellen.

»Det afgørende er, at indsatsen rykker helt tæt på de unge med medarbejdere, som umiddelbart kan tage hånd om de problemer, der er, og lære de kriminelle unge at kende. Den centrale forskel sammenholdt med tidligere projekter er, at man får personer ude på gaden, der er der fast, og som lærer den enkelte unge at kende og kan følge op, hvis de unge begynder at falde fra deres skole, uddannelse eller arbejde, eller hvis den unge gentagne gange river sig selv og andre unge ud i kriminalitet,« siger Morten Østergaard.