Offentliggjort 08.11.08 kl. 03:00
Nedslidningen af det danske sygehusvæsen fra 1980'erne til i dag er en tragedie om udviklingen fra solidaritet til at være sig selv nærmest.
I 1960'erne og 1970'erne havde Danmark et af verdens bedste hospitalsvæsener. Vi havde læge- og plejefaglige kompetencer i verdensklasse. Rene sygehuse, grundet det gamle system med oldfruer, som for øvrigt var langt billigere end de nuværende rengøringsfirmaer. Altså en velfungerende servicemindet hospitalsverden, hvor personalet var glad og stolt over at arbejde, og hvor patienterne var trygge, når de var indlagt.
På hjerteafdeling T på Århus Kommunehospital var der i 1960'erne og 1970'erne et hjerteteam i verdensklasse. Sammen med chefen for blodbanken, Flemming Kissmeyer, som på det tidspunkt var den ypperste inden for vævstypeforskning, udgjorde det et hold, som rent teknisk var i stand til at foretage en hjertetransplantation før sydafrikanerne og amerikanerne. Af etiske grunde undlod teamet at gøre det, da man vidste, at patienterne ikke ville leve længe.
Alt det er en saga blot. I dag sidder overlægerne og administrerer i stedet for at operere. De bedste læger inden for forskning og hjertekirurgi har for længst forladt Danmark.
Der var tid
Med hensyn til sygeplejen var den meget mere nærværende og omsorgsfuld end i dag. Der var mere tid til den enkelte patient. Sengetøjet blev skiftet mindst hver tredje dag og stiklagnet hver dag. Jeg har oplevet at ligge på sygehus nu om dage, hvor der ikke har været stiklagen og ikke blev skiftet sengetøj i en uge.
Hvor rengøringen i gamle dage blev ordnet med varmt sæbevand og skrubber og kontrolleret af oldfruen hver dag, bliver gulvene nu kun løbet over med en svaber. Jeg kommer her til at tænke på sygehuset i Bryrup, hvor der netop er konstateret et udbrud af en særdeles farlig, resistent bakterie. Og dette skyldes dårlig hygiejne.
Under Schlüter-regeringen i 1980'erne begyndte derouten for det danske sygehusvæsen. Sengeafdelinger blev nedlagt på stribe, pengekassen til at uddanne nye sygeplejersker, kvalificerede hjertelæger og til forskning blev lukket.
I denne periode begyndte ventelisterne at opstå. Dette kombineret med en sindssyg offentlig privatisering i det frie initiativs navn banede vejen for privathospitalerne.
Intern strid bremsede S
I begyndelsen af 1990'erne efter Tamil-skandalen tog Socialdemokratiet over. Jeg håbede, at det var i stand til at påpege, at det var den forrige regerings asociale sundhedspolitik, der var skyld i ventelisterne og den forringede service på vore hospitaler, men den interne strid i Socialdemokratiet satte en stopper for dette.
På den billige baggrund var det jo ikke svært for Venstre at fremtræde som den store humanistiske foregangsmand på sundhedsområdet, skønt sagen var den, at partiet var hovedansvarligt for undergravningen af det danske hospitalsvæsen op gennem 1980'erne og dermed de egentlige skyldige for ventelisterne osv.
Uden disse nedskæringer ville privathospitalerne aldrig have haft en chance for at eksistere. Deres berettigelse er kun for de patienter, som altid har levet på første klasse, og for den type af overlæger, uddannet og betalt af det offentlige, som ikke kan skrabe nok mammon til sig.
At Venstre fik lov til dette skyldes svage politikere i den daværende socialdemokratiske folketingsgruppe. De var ikke deres opgave voksen, da de ikke var i stand til at forklare sammenhængen mellem ventelisterne og den forrige regerings førte nedskæringspolitik på sundhedsområdet.
Selviskhed og egoisme
Så tog Venstre over i slutningen af 1990'erne med Anders Fogh Rasmussen. Først nu begyndte privatiseringen at slå igennem for alvor og opdelingen af den danske befolkning i et A- og B-hold. Over en million mennesker har nu privatforsikringer, enten gennem arbejdsgiver eller personligt. Vi har fået amerikanske tilstande.
Vor store selviskhed og egoisme florerer som aldrig før, men jeg konstaterer også stor ensomhed og mangel på livsglæde iblandt mine medmennesker.
”All they lonely people, where do they all come from?” Citat John Lennon fra albummet ”Revolver”.
I dag sidder overlægerne og administrerer i stedet for at operere. De bedste læger inden for forskning og hjertekirurgi har for længst forladt Danmark.”
Så tog Venstre over i slutningen af 1990'erne med Anders Fogh Rasmussen. Først nu begyndte privatiseringen at slå igennem for alvor og opdelingen af den danske befolkning i et A- og B-hold.”
Annonce:
Annonce:
Annonce: