Tip     Print     RSS     Del    

Leder: Moske ikke

Offentliggjort 24.09.09 kl. 03:00

Grimhøjvej i Brabrand er med etableringen af endnu en moske ved at udvikle sig til et mindre muslimsk kraftcentrum. Det nye bederum har allerede vakt opmærksomhed, fordi omgivelserne har klaget over, at der via højtalere kaldes til bøn, ligesom man heller ikke havde regnet med, at et aktivitetscenter betød trafik allerede fra kl. 05 til den første af dagens fem bønner.

Folkene bag moskeen lover, at det ikke sker igen, og det var kun i forbindelse med afslutningen på den årlige fasteperiode ramadanen og eid-festen, at de religiøse lovprisninger blev blæst ud over nærområdet. Naboerne forstår ikke, hvordan der pludselig kan etableres en moske på matriklen. De havde ikke hørt om planerne på forhånd, og de var aldrig blevet spurgt, om de havde indvendinger mod et bedested. Derimod fik de præsenteret en ansøgning om tilladelse til at ombygge den tidligere virksomhed til møde-, undervisnings- og aktivitetslokaler samt lager. Ingen af de nærmeste naboer havde indvendinger, og kommunen gav derpå sin tilladelse. Det har skabt berettiget vrede.

Det hører med til historien,at naboer tidligere har blokeret for skole og andre aktiviteter på adressen på grund af frygt for støj. Denne gang havde naboerne ingen indsigelser. I dag hedder det, at der var kommet indsigelser, hvis man havde vidst, at der skulle indrettes en moske på stedet.

Noget andet er, at det for nogen tid siden kom frem, at der var planer om at indrette en moske på stedet. Det var i forbindelse med uro i den gamle moske på Grimhøjvej. Nogle medlemmer af menigheden brød ud og ville skabe en ny moske på Grimhøjvej 7.

Nogen må have kendt planerne. Enten dem, der søgte, eller også kommunen. Ikke alle kan have ret, når de påstår, at de ikke vidste, at der var planer om en moske.

Enten er kommunen blevet snydt, eller også har den handlet mod bedre viden. Der eksisterer ikke andre muligheder.

Bygningsmyndighederne i Århus Kommune tager situationen roligt. Det er selvfølgelig bemærket, hvad der er sket, men det synes ikke at gøre større indtryk. Der er selvfølgelig heller ikke tale om en almindelig borger, som har opført en tilbygning, som ikke helt lever op til, hvad kommunen agter at tillade. Så ville der sagtens kunne vises kommunale muskler, men her er der jo tale om en forening.

Der er alt for mange fejl hos bygningsmyndighederne, og de har været så uheldige, at oprydningen burde blive et emne i valgkampen. Det sker dog næppe. Alligevel kan man kun opfordre en kommende rådmand for teknik og miljø til at få skabt orden. Det er ikke rimeligt, at der er en sådan forskel på, hvad der tolereres.

Man behandler en forening anderledes på Grimhøjvej, end en grundejer på Heimdalsvej.

Sagen er dog klar. Loven gælder for alle, og hvis man ikke kan finde ud af det, behøver det ikke at være loven, der er noget galt med.