15°
15°
15°
15°
16°
15°
Vejret i din by
Byggeri





Overfaldet skete i Jægergårdsgade. Arkivoto: Jan Dagø


Tip     Print     RSS     Del    

Militant gruppe sender folk til Århus

ANDERS LAI

Offentliggjort 05.02.10kl. 08:30

Den antifascistiske gruppe Antifascistisk Aktion arrangerer busser fra København til Århus til lørdagens demonstration mod nazisme. Gruppen er parat til slagsmål.

Lørdag afvikler initiativgruppen bag den nystiftede Good Night White Pride-kampagne sin første demonstration på Rådhuspladsen i Århus. Formålet er at bekæmpe nazisme.

Arrangørerne vil ikke afvise, at demonstrationen kan udvikle sig til voldelige sammenstød, og den militante, antifascistiske gruppe Antifascistisk Aktion (AFA) har meddelt, at den arrangerer busser til Århus.

Butiksejere i Jægergårdsgade har allerede mærket, at den yderste venstrefløj varmer op til demonstrationen, da deres facader natten til i går blev overmalet med antifascistiske slagord. Flere af den racistiske hooligangruppe White Prides medlemmer mødes på værtshuse i eller omkring Jægergårdsgade.

Forstår kun totenschläger


Som optakt til lørdagens demonstration har hjemmesiden projektantifa.dk, som er en antifascistisk hjemmeside, interviewet arrangørerne.

»Hvad er stilen til demoen?,« lyder et spørgsmål.

»Vi har som udgangspunkt ikke planlagt andet end en demonstration, som en demonstration nu er, men det er klart, at hvis fascister angriber os, så står vi sammen som en gruppe og forsvarer os,« svarer den unavngivne arrangør.

På Anarkistisk Debatforum bliver demonstrationen også diskuteret.

En bruger, der kalder sig for Presz, skriver bl.a.:

»Håber der er plads nok til alle, det kunne være fedt med en stor bred demo, hvor fagforeningsfolk og antifascister af alle slags fra hele landet kom og deltog.«

En anden bruger, som kalder sig Meinhof supporter, mener ikke, at det er nok med ”lidt råben i gaden”.

»Ja men altså. Der er vel ingen, der seriøst tror, at et problem som nazistiske hooligans og andre fascister, kan bekæmpes ved at gå en tur i byen, hvor der råbes lidt? De svin har ikke respekt eller forståelse for andet end totenschläger, knubhandsker og faxe flasker. Mindes ikke det var sådan, man bare råbte lidt af dem i Stalingrad tilbage i 43,« skriver Meinhof supporter.

Klar til slagsmål


Demonstrationen får bl.a. tilslutning fra København, hvorfra AFA arrangerer busser. Ifølge projektantifa.dk tegner AFA's tilslutning til at blive den største i mange år, og det har derfor været nødvendigt at bestille ekstra busser.

AFA tager ikke afstand fra at anvende vold. I sit manifest skriver gruppen således:

»Og selvom vi virkelig helst vil undgå det, er vi parate til at tage et eventuelt slagsmål for at stoppe dem.«

Manifestet fortæller også, at gruppen benytter sig af sabotage og ser det som et af sine formål at »radikalisere og politisere det anti-racistiske arbejde«.

Hverken AFA eller initiativtagerne til Good Night White Pride-kampagnen har svaret på JP Århus' henvendelser om demonstrationen.

Hos Østjyllands Politi oplyser politikommissær Mogens Brøndum, at man er opmærksom på den lovligt anmeldte demonstration og naturligvis vil være til stede.



Politik


Århus

Livreddere skal også finde børn

På Moesgård Strand har livredderne travlt med at eftersøge gæsters forsvundne børn. Læs artikel


Erhverv

Østjylland mister grøntbutikker

Frugt- og grønthandlerne i Østjylland lider under færre kunder og betænkelige banker Læs artikel


Studie

Frygt for præstemangel

Færre søger ind på teologistudiet i Århus, og det kan give mangel på præster om få år. Læs artikel


Kultur

Musikhuset byder op til gratis dans

Igen i år er der gratis sommerdans om aftenerne ved Musikhuset. Læs artikel


Sport

Fodbold og fest i Vejlby

FC Barcelona er blandt deltagerne i international fodboldfestival i Vejlby-Risskov. Læs artikel


AGF

AGF-direktør: Lyn-oprykning ikke et krav

Selv om der er pres på holdet, nedtoner ledelsen nu målsætningen omkring oprykning. Læs artikel



Annonce:


Det sa'e de faktisk - 2010
Læs de bramfrie bemærkninger fra Århus Byråd - 2010.
Gratis musik skal trække 30.000 til
Musikprojekt har store ambitioner i Århus og København.
Ny karriere

Børnearbejde i Den Gamle By
Sommerens tilbud til børn, der har lyst til at få en anderledes oplevelse i...
Er der humor i avisen?
Anders Lund Madsen besøger JP's chefredaktør for få svaret på, hvor humoren er i avisen.
Bilræs i Århus
Mindst 10.000 tog godt imod det første Classic Car Race i Århus.
Madanmeldelse
Tapas og Vino serverer klassiske spanske småretter i moderne omgivelser

Annonce:



Northside festival
Regnen lagde sin klamme hånd over Århus og Northside festival på...
Afsløring: Hærværk fanget på kamera
JP kan her dokumentere, hvordan en gruppe mænd ulovligt piller et stillads ned, der ikke tilhører dem.
Sådan får du indbrud
Fyld postkassen, åbn vinduet og lås ikke døren. Så tigger du tyvene om at kigge forbi.
Optakt til fodboldkamp i Tivoli Friheden
Tivoli Friheden var nedlagt af regn, men fodboldkamp på storskærm fil selv...
Er dronningen af Århus sexbombe eller pæn pige?
Både Medina og Tina Dickow dyster om de jyske hjerter.
Dronning Margrethe fejret i Århus
Glade århusianere fejrede Dronning Margrethe med flag, hurra og klapsalver.

Annonce:

Ferie






Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: jp@jp.dk