Tip     Print     RSS     Del    

Imam varsler fatwa mod JP

Af KRISTOFFER PINHOLT

Offentliggjort 12.07.07 kl. 22:55

Muhammed-krisen: Striden om eftermælet for flere af sagens aktører spidser til. Dom fredag i retssag mod Pia Kjærsgaard.

Det Islamiske Trossamfund nægter at acceptere, at Muhammed-krisen blot henlægges som et dramatisk kapitel i den nyere danmarkshistorie.

Uden en undskyldning eller en sejr i retten, mener trossamfundet, at historien om de 12 tegninger er en fortælling uden punktum.

Trossamfundet er klar til endnu engang at sende delegationer til Mellemøsten, hvis ikke man får en undskyldning fra Morgenavisen Jyllands-Posten eller får rettens ord for, at avisen har krænket danske muslimers ære. Denne gang vil delegationerne kræve, at der bliver udstedt en fatwa mod Jyllands-Posten.

»Ingen er stillet til ansvar for forhånelsen af vores profet. Derfor har vi ikke andet valg end at bede om en fatwa,« siger talsmand Kasem Ahmad. Han støttes af imam i trossamfundet Mostafa Chendid.

Det Islamiske Trossamfund forbereder sig i øjeblikket på gennem et civilt søgsmål at få landsretten til at omstøde byrettens frifindelse af Jyllands-Posten, som trossamfundet anklager for ærekrænkelse. Men frifindes avisen igen, og bliver sagen afvist af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, vil den næste udvikling blive skrevet af en religiøs lærd i Mellemøsten, forudser trossamfundet.

Forfatteren Salman Rushdie har siden 1989 levet med en fatwa, der indebærer en trussel på livet. Men Kasem Ahmad understreger, at trossamfundet ikke vil arbejde på at få nedfældet en dødstrussel mod Jyllands-Postens ledelse, og at en fatwa generelt ikke kan sidestilles med en trussel.

Han kan dog ikke afgøre, hvilket indhold en fatwa vil få, da det traditionelt set kun er særligt uddannede religiøse lærde, som har kompetence til at udstede en fatwa. Det er disse lærde, man vil opsøge i Mellemøsten.

Trossamfundet vil blive tvunget til at formulere et specifikt spørgsmål om Jyllands-Posten, da definitionen på en fatwa er, at den er et svar på et spørgsmål. En svær øvelse, da en fatwa kun i undtagelsestilfælde tager stilling til navngivne virksomheder eller personer, men oftere forholder sig til principielle spørgsmål, vurderer Jørgen Bæk Simonsen, professor på Carsten Niebuhr Afdelingen ved Københavns Universitet.

Han mener samtidig, at trossamfundet kun i kraft af ekstraordinære begivenheder kan få held til at mobilisere vrede i Mellemøsten.

»Men en fatwa kan bruges som et trumfkort, når muslimer verden over eksempelvis diskuterer, om Vesten udøver overgreb på islam,« siger han.

Jørgen Bæk Simonsen vurderer, at trossamfundets anmodning om en fatwa tjener til at legitimere dets standpunkter både over for den muslimske menighed og i forhold til det øvrige samfund.

»Fatwaen er trossamfundets bevis for, at religiøse lærde deler dets standpunkter,« siger han.



Evighedens lys
Kasem Ahmad afviser, at tiden er løbet fra Mellemøstens vrede over de 12 tegninger.

»Ingen muslim glemmer, at profeten blev forhånet,« siger han og understreger, at trossamfundet allerede har kontakt til mellemøstlige imamer fra de sidste rundrejser i slutningen af 2005, og at man er villig til at inddrage arabiske medier i sagen.

Carsten Juste, ansvarhavende chefredaktør på Jyllands-Posten:

»Der overrasker mig ikke, at Kasem Ahmad igen anslår en aggressiv tone, da han tidligere har givet udtryk for, at Muhammed-sagen skal vurderes i evighedens lys.«

Fredag afsiger retten i Lyngby dom i en sag mod partileder Pia Kjærsgaard (DF). Det Islamiske Trossamfund har lagt sag an mod hende for injurierende beskyldninger. Pia Kjærsgaard kaldte i januar 2006 medlemmer af trossamfundet for landsforrædere.