Offentliggjort 23.07.07 kl. 07:12
Et nyt forskningsprojekt skal fortælle os, hvorfor antallet af astma- og allergiramte danskere er fordoblet på mindre end én generation.
Harmonien hersker så eftertrykkeligt i det tusmørke børneværelse, at det næsten synes utaknemmeligt af Emil Bødker i den hvide tremmeseng at sove fra det hele. Her er hverken elektroniske apparater eller kasser med plasticlegetøj til at forstyrre tilførslen af frisk luft fra spjældet over mørklægningsgardinerne.
»Ingen af os bryder os om at sove i et rum med en computer eller en printer,« hvisker Christina Bødker og forklarer, at babyalarmen på kommoden som eneste undtagelse har fået lov at gøre billedbøgerne og tøjbamserne selskab.
Emil Bødker fik konstateret asmatisk bronkitis, allerede da han var tre måneder gammel, og kan i perioder vågne midt om natten med svære hosteanfald. Astmatisk bronkitis er en sygdom, man normalt vokser fra i løbet af de første leveår, men for at undgå, at Emil udvikler astma, har Christina og Jan Bødker allerede taget en hel stribe forholdsregler. Men problemet for familien Bødker og landets ca. 300.000 astmatikere er, at eksperterne ikke kan blive enige om, hvilke forholdsregler der er nødvendige at tage.
Stor undersøgelse
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge indeklimaet i danske boliger og daginstitutioner og lede efter forklaringen på den eksplosive vækst i antallet af børn med astma og allergi. Undersøgelsen omfatter bl.a. en kortlægning af børns sundhedstilstand og indeklima i 20.000-25.000 familier.
»Væksten har været så kraftig, at den ikke kan forklares ud fra genetiske ændringer, men må skyldes ændringer i vores omgivelser og levevis,« siger Geo Clausen, lektor på Danmarks Tekniske Universitet og leder af undersøgelsen, som laves i samarbejde med Odense Universitetshospital.
Hvad skyldes forandringerne så?
Et utal af hypoteser konkurrerer med hinanden, oplyser han. Eksempelvis at vi indtager flere kemikalier som følge af ændrede kostvaner, at vi påvirkes af skiftet fra oliebaseret maling til vandbaseret maling, at elektronikken i børneværelserne udsender spor af flammehæmmere og blødgørere, og at indeklimaet ændrer sig som følge af tætning af vore boliger i forsøget på at spare energi.
Men den forklaring, at grundig rengøring har gjort vores hjemlige miljøer sterile og immunforsvar dårligere, er ifølge Geo Clausen noget vrøvl.
»Folk er ikke blevet bedre til at gøre rent. Tværtimod. Den store forårsrengøring, som gør en forskel, og hvor man kommer rundt i alle kroge, er jo næsten væk som fænomen.«
At dømme efter det lysslebne trægulv kan Christina og Jan Bødkers støvsuger dog ikke klage over manglende motion. I stuen med næsten udsigt til Roskilde Fjord brydes enkelheden kun af det brunlige tæppe under sofabordet og kasserne med legesager i hjørnet. Gæsterne bliver bedt om at ryge udenfor, og forældrene sørger for at holde Emil væk, når røgen stiger til emhætten i køkkenet. Brændeovnen har også ladet livet på astmabekæmpelsens alter.
Lettere luft
»Jeg kan nu konstatere, at luften ikke længere er så tung,« siger hun.
Det har været svært for familien, der ikke tidligere har haft astmaproblematikken tæt på livet, at orientere sig i de ofte modstridende mængder information. Hvad skal man tro, når én mund siger, at gulvtæpper tiltrækker støv, mens en anden fremhæver samme kvalitet som et positivt træk, fordi det netop forhindrer støvet i at hvirvle op i luften?
Men selv om det havde været ønskværdigt, hvis lægen ved første besøg på hospitalet kunne fremlægge dokumentation for, hvilke foranstaltninger der havde størst indflydelse på Emils velfære, skræmmer tanken om unødig hensynstagen ikke familien.
»Hvis vi om en måned læser, at det ikke har den store betydning at fjerne legetøjet fra børneværelset og brændeovnen fra stuen, fortryder vi ikke noget,« siger Jan Bødker og suppleres af konen i sofaen.
»Alt andet lige synes vi kun, at det skaber et sundere hjem og hjælper vores børn til at blive stærkere.«
klaus.mortensen@jp.dk
joergen.skadhede@jp.dk
Annonce:
Annonce:
Annonce: