
Foto: Lars Krabbe
Offentliggjort 24.10.07 kl. 03:10
Aldrig før har så mange danskere og svenskere giftet sig med hinanden. Det er især yngre danske mænd, som flytter østpå og finder sig en kone.
Ægteskabstrafikken på tværs af Øresund har nået hidtil usete højder.
Aldrig tidligere har så mange danskere og svenskere giftet sig med hinanden, som det er tilfældet i disse år. Det skriver avisen Sydsvenskan på baggrund af tal fra Sveriges 'Statistiska Centralbyrån'.
Hele 318 dansk-svenske par sagde ja til hinanden i 2006. For ti år siden var der kun tale om 156 vielser mellem danskere og svenskere.
Ifølge demografen Christian Skarman er hovedårsagen, at unge danske mænd i stor stil flytter til Skåne for at finde job og bolig. Statistikken siger, at der er langt flere danskere, som flytter til Skåne end omvendt.
Og langt de fleste af indvandrerne er unge singlefyre mellem 25 og 35 år.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: