Offentliggjort 25.10.07 kl. 23:17
Københavns Rådhus blev malet godt til med 69-taller, da demonstranter lagde vejen forbi under ugens torsdagsdemo for et nyt ungdomshus.
Ugens "torsdagsdemo" til fordel for et nyt ungdomshus i København udviklede sig torsdag aften til hærværk mod flere offentlige bygninger. Især gik det ud over Københavns Rådhus, som blev overmalet med tallet 69 og anden grafitti. Også rytterstatuen på Christiansborg fik sig en gang maling, oplyser ordenspolitiets centrale vagtleder, John Hansen.
Én person blev anholdt. Men ulig tidligere demonstrationer var det denne gang ikke politiet, men almindelige borgere, der foretog anholdelsen og overdrog demonstranten til politiet.
- Det, der har været specielt ved denne anholdelse, er, at der har været tale om en civil anholdelse. Det vil sige, at det er civile borgere, der har fået nok af at se demonstranterne svine bygninger til med grafitti og foretager anholdelsen, siger John Hansen.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: