Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Antallet af tvangsægteskaber er reduceret med 24-årsreglen, fastslår professor. Arkivfoto: colourbox


Tip     Print     RSS     Del    

Ægteskabs-mønster ændret dramatisk efter 24-årsreglen

Af  ORLA BORG

Offentliggjort 29.10.07  kl. 22:27 

63 pct. af unge indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan, Somalia, Libanon og andre ikke-vestlige lande finder nu deres ægtefælle i Danmark. Og antallet af tvangsægteskaber er reduceret, fastslår professor.

Unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande finder i stigende grad deres ægtefælle i Danmark.

På blot seks år er der vendt op og ned på ægteskabsmønsteret.

I 2001 hentede 67 pct. af de unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande deres ægtefælle i udlandet, typisk fra familiens oprindelige hjemland.

Men nu er andelen faldet til 37 pct., viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten i Udlændingedatabasen for 2006.

24 pct. gift med danskere

I stedet gifter to ud af tre af de unge indvandrere og efterkommere fra lande som Tyrkiet, Pakistan, Somalia, Libanon og andre ikke-vestlige lande sig nu med personer, der bor i Danmark.

Omkring 24 pct. blev gift med en dansker, mens 29 pct. blev gift med en herboende indvandrer, og knap 10 pct. giftede sig med en herboende efterkommer.

Ifølge professor Eskil Wadensjö fra Stockholms Universitet, som har forsket i indvandringen til Danmark i de seneste årtier, tyder meget på, at det er virkningerne af den omstridte 24-årsregel, der er slået igennem.

»Det er ganske store ændringer, der er tale om, og det er mest sandsynligt, at 24-årsreglen - sammen med de øvrige stramninger i familiesammenføringer - er en væsentlig baggrund for ændringerne,« siger Eskil Wadensjö.

Længere i uddannelse

Tidligere i år viste en undersøgelse blandt 44.000 unge indvandrere, at unge indvandreres ægteskabsforhold har en afgørende betydning for deres uddannelsesmuligheder. En af forfatterne bag undersøgelsen, professor ved Aarhus Universitet og AKF, Anvendte KommunalForskning, Helena Skyt Nielsen, siger:

»Vi kunne konstatere, at de mænd, som blev forhindret i at familiesammenføre en ægtefælle som følge af 24-årsreglen, og som en konsekvens deraf ikke giftede sig, i højere grad blev i uddannelsessystemet, end de ellers ville have gjort.«

Socialdemokratiet og de radikale, som siden indførelsen af 24-årsreglen i 2002 har været uenige om, hvorvidt reglen skulle bevares eller afskaffes, har i valgkampen besluttet, at partierne ikke vil tage endelig stilling til reglen, før der er foretaget omfattende undersøgelser af virkningerne af reglen.

Færre tvangsægteskaber

Professor Helena Skyt Nielsen siger:

»Jeg mener ikke, at der er brug for nogen omfattende undersøgelse af, hvordan 24-årsreglen virker. Det er jo i sidste instans et politisk spørgsmål, om reglen kan forenes med ens værdigrundlag eller ej. Tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber er blevet gjort mere besværlige, og derfor er jeg ikke i tvivl om, at omfanget af disse er mindsket.«

Manu Sareen, der både er integrationskonsulent og radikal folketingskandidat siger:

»Om man kan lide det eller ej, så bremser 24-årsreglen utvivlsomt familiesammenføringer. Men jeg mener stadig, at der er brug for en undersøgelse af reglens virkninger, alene fordi signalværdien af den får unge indvandrere til at føle sig holdt uden for samfundet.«


Annonce







Indland

Skibe får nem adgang til våben i piratkamp

Nye regler skal gøre det lettere at få bevæbnede vagter om bord på skibe. Rederierne jubler. Læs artikel

Udland

USA godkender nye atomreaktorer

Myndigheder i USA har godkendt byggeriet af de første nye atomreaktorer siden 1978. Læs artikel

Sport

Lazios 10 mand imponerede i vildt comeback

Lazio havde fået en mand vist ud, men vendte alligevel et truende nederlag til en imponerende sejr. Læs artikel

Aarhus

Farshad Kholghi mødt af aarhusiansk kulde

Farshad Kholghi forsøgte - forklædt som indisk guru - at samle stemmer til det næste kommunalvalg. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Overraskende gennembrud i Alzheimers-behandling

Et sjældent produkt, der bruges til behandling af kræft, kurerede mus med Alzheimers. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


Annonce:

Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Se den ødelagte flugtbil
Den formodede drabsmand flygtede i en bil, der nu er totalskadet.
Hjemløs: Sådan overlever jeg 15 minusgrader
Der venter landets hjemløse nogle kolde nætter.
Se Thornings brøler på pressemødet
Helle Thorning-Schmidt citerede lodret forkert fra sit regeringsgrundlag.
Dansk darling er blevet stor
Se hvor stor den danske isbjørn Siku er blevet. Den er nu 66 dage.
10 cm sne i Kolding
Sneen daler ned over Kolding. Det viser denne læservideo.
Ecco gav 250.000 kr. væk
Den danske skoproducent afholdt stort award-show med Kronprinsessen og Ole Henriksen.

Annonce:


Aktivister chokerede ved modeugen
Aktivister smed tøjet og smurte sig ind i blod for at vise deres modstand mod pelsdyravl.
BOOM! Se siloen i Assens vælte
Trods problemer faldt også den anden silo i Assens med et brag.
Løvemor revet til blods af sekslinger
Lige før årsskiftet blev der født hele seks løveunger i Givskud Zoo. Men det har været hårdt for moderen.
Sjælden sygdom blev afsløret i Bilka
I køen til kassen fik lille Maggie pludselig sin længe ventede diagnose.
Knuder afslørede sjælden sygdom
I fem år opfattede ingen Fridas sjældne sygdom, indtil forældrene opdagede et par knuder.
Straarup: Det værste jeg har oplevet
Én begivenhed overskygger dem alle, når Danske Banks afgående direktør ser tilbage.

Annonce:

Ferie






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/