Tip     Print     RSS     Del    

Dokumentation: Eksempler på negativ kultur mod kollegaerne

Af  KRISTOFFER PINHOLT|PETER ERNSTVED RASMUSSEN, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

Offentliggjort 28.11.07  kl. 23:26 

Morgenavisen Jyllands-Posten har gennem en række af artikler siden foråret beskrevet problemer med små grupper af stærke negativt styrende fængselsfunktionærer i landets lukkede fængsler. Antallet af negative betjente begrænser sig til en lille hård kerne på 5-10 pct. af fængselsfunktionærerne. Men deres indflydelse gennemsyrer kulturen i fængslerne og kommer til udtryk i forhold til både indsatte, kolleger og ledelse.

Den negative kultur kommer til udtryk i forhold til kollegerne i form af mobning, gruppepres, chikanerier og personlig hetz.

Eksempel

Referat fra samarbejdsudvalgsmøde i Anstalten ved Herstedvester 2. maj 2006

»Der er tale om et åre gammelt problem, med relativt få funktionærer, der er bestemmende for en negativ kultur. Kulturen giver sig bl.a. udslag i negativ tone, nedvurderende og krænkende adfærd overfor andre, personlig ondskabsfuldhed og hetz, manglende respekt og loyalitet for trufne beslutninger og manglende ansvarlighed.«

»Lene Møller-Nielsen fortalte således, at Taylor i forbindelse med overdragelsen til hende havde gjort opmærksom på problemet. Allerede i forbindelse med hendes introduktion i anstalten i april 2005 konstaterede hun det ved selvsyn. Hertil kommer, at hun gennem året har fået enslydende meldinger om negativ kultur fra alle kategorier af ansatte i fængslet både ledelsesgruppe, civile medarbejder, værkmestre samt fængselsfunktionærer, unge og ældre. Oplysninger fra de indsatte peger endvidere i samme retning.

Endvidere har Lene Møller-Nielsen gjort sine egne iagttagelser bl.a. til morgenmøderne, ved løsningen af forskellige sager og problemer samt i sin færden i fængslet.«

»Anstalten har således fået en henvendelse fra (firmanavn), som er ved at installere nyt cellekaldsanlæg i anstalten. Direktøren oplyste, at håndværkerne havde vanskeligt ved fortsat at udføre arbejdet på A-D bygningen, på grund af den meget dårlige måde, personalet behandlede dem på. Vi har ellers haft et særdeles godt samarbejde med dette firma i forbindelse med udførelsen af sikkerhedsprojektet.«

»Næsten samtidig orienterede den administrerende overlæge Lene Møller-Nielsen om, at man i forbindelse med nogle samlede drøftelser i terapeutgruppen havde givet udtryk for, at man anser det for et tiltagende problem at udføre arbejdet på A-D bygningen på baggrund af den negative tone og manglende forståelse og respekt for tværfagligheden.«

»Lene Møller-Nielsen oplyste, at hun er bekendt med, at der tidligere før hendes tiltræden har eksisteret et såkaldt ”festudvalg”, som gennem frygt, trusler direkte eller indirekte fremkalder bestemt adfærd eller undladelser hos kollegaer ? Lene Møller-Nielsen har ligeledes erfaret, at der tilsyneladende nu er eksempler på ”stikkerjagt”. Hun oplyste, at det desværre viser, at der er nogle, der endnu ikke har forstået budskabet om almindelig god opførsel.«

Eksempel

Fra artiklen ”Betjente nedbryder kolleger” (6. maj 2007)

Fængselsbetjente bliver sygemeldt og senere afskediget som følge af mødet med negativt stærke kolleger i lukkede fængsler. For nogle fængselsbetjente bliver samarbejdet med de negative kolleger så voldsomt, at de får psykiske problemer, som mærker dem resten af livet.

Speciallæge i psykiatri ved Medicinsk Testcenter Claus Vigsø modtager nogle af de fængselsbetjente, der ikke længere kan passe deres arbejde. Han har siden 2001 skrevet psykiatriske erklæringer på 26 fængselsbetjente, langt størstedelen fra Vestre Fængsel. Claus Vigsø skønner, at han i halvdelen af erklæringerne har noteret en enslydende historie om, at en kerne af stærke, negative fængselsbetjente slår og råber i stedet for at ruste de indsatte til et liv uden for murene. Det strider mod Kriminalforsorgens principprogram.

»Der er en gruppe meget, meget stærke fængselsfunktionærer, som spreder ? nu vil jeg ikke sige død, men så i hvert fald ødelæggelse omkring sig. Det beskriver mange i hvert fald,« siger Claus Vigsø.

Han citerer sin seneste patientsamtale med en fængselsbetjent i december 2006. »Det er en hård verden. Men det hårdeste er kollegerne.«

Eksempel

Intern rapport ”Stagis-rapporten” (foreløbig version), 2005

»Ved seminaret ”Mikrokosmos” skønnede flere erfarne deltagere fra Kriminalforsorgen, at hovedparten af konflikter på et tjenestested (måske op til 80 %) er indbyrdes mellem de ansatte.«

Eksempel

Fra artiklen ”En dør stod åben” (18. november 2007)

Han (Personale- og sikkerhedskonsulent Kaj Rasmussen i Statsfængslet Østjylland) har svært ved at stoppe de negative betjente, selv om kolleger jævnligt beklager sig over dem. For kollegerne er ifølge Kaj Rasmussen bange for de stærke betjente. Desuden vil de under ingen omstændigheder stikke en kollega. I de lukkede regimer vender alle sig mod en, der sladrer. Uanset om de er enige med ham eller ej. Sådan lyder kodekset.

»Det er en misforstået korpsånd, og den er et pokkers problem. Fængselsbetjente fortæller mig, at de er forargede over de negative betjente. Men ingen tør skrive en indberetning, selv om jeg beder dem om det. Derfor har jeg svært ved at gøre noget som helst,« siger Kaj Rasmussen.

Samme problem har fængselsinspektør Jørgen Bang.

»Ingen ønsker at sige noget officielt. Men jeg hører jo historierne,« siger han.

Som eksempel nævner Jørgen Bang en tidligere indsat, der ikke kunne arbejde sammen med de negativt stærke betjente. Inspektøren spurgte, om han måtte notere grunden for opsigelsen.

»Det måtte jeg ikke. Medarbejderen frygtede at blive opsøgt i sit private hjem. Om frygten er begrundet, kan jeg ikke vide. Men jeg kan konstatere, at medarbejderne er bange,« siger Jørgen Bang.

Et andet eksempel er en kvindelig medarbejder, som stoppede efter trusler fra en kvindelig fængselsfunktionær i den hårde gruppe.

»Jeg knepper dig i røven, hvis ikke du holder op med at tale så meget med ledelsen!« lød truslen.

Historien er kendt blandt personalet i Østjylland - og af Jørgen Bang, Flemming La Cour og Kaj Rasmussen.

»Men vi har ikke fået nogen officielle henvendelser. Ingen vil lægge navn til,« siger de alle.

Eksempel

Fra artiklen ”En dør stod åben” (18. november 2007)

Socialrådgiverne beretter, at de på nogle afdelinger bliver mobbet og hånet af fængselsbetjente. At betjentene forsømmer deres opgaver. At de står alene med opfattelsen af, at indsatte skal rustes til et nyt liv uden for fængslet efter endt afsoning. At motiverende samtaler om misbrugsbehandling kun sjældent foregår, og at deres arbejde har karakter af »brandslukning.«

»Det er vores oplevelse, at fængselsfunktionærer generelt har minimal personlig kontakt med de indsatte. Der er fængselsfunktionærer, som åbenlyst gør grin med socialrådgiverens initiativer f.eks. i forbindelse med forslag til behandlingsmuligheder eller iværksættelse af optimale løsladelsessituationer. Det er demotiverende for os og grænser til decideret mobning og hetz. Det er vores oplevelse, at der er afdelinger i fængslet, hvor ansatte får lov til at opføre sig præcist, som det passer dem, uden at det får konsekvenser af nogen art. Derudover oplever vi, at etik og moral i den grad bliver tilsidesat på enkelte afdelinger, hvilket er opslidende at være vidende om,« skriver socialrådgiverne i et brev til ledelsen den 20. september i år.

Eksempel

Brev fra socialrådgiverne i Statsfængslet Østjylland til fængslets ledelse (25. oktober 2007)

»Vi er frustrerede over, at arbejdsmiljøet er så dårligt, at folk ikke kan holde ud at være der. Vi er meget nervøse for, at dette vil betyde yderligere opsigelser eller sygemeldinger.«

Eksempel

Fra artiklen Kulturkamp bag murene (13. maj 2007)

Alligevel fandt Lene Møller-Nielsen (daværende fængselsinspektør i Anstalten ved Herstedvester) det nødvendigt at indkalde til et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde 2. maj 2006, hvor eneste punkt på dagsordenen var: »Orientering og opfølgning vedrørende Lene Møller-Nielsens mails af 5. og 6. april 2006 om negativ kultur og god tone.«

Af referatet kan man læse, at fængselsinspektøren ønskede at gøre medarbejderne opmærksomme på de skridt, hun havde taget vedrørende problemerne, og samtidig sikre et højt informationsniveau for at undgå rygtedannelser. Under punkt 3 kan man læse, at problemet med negativ kultur koncentrerer sig om bygning A-D, »men også mere spredt andre steder i anstalten.«

»Der er tale om et årgammelt problem med relativt få funktionærer, der er bestemmende for en negativ kultur. Den giver sig bl.a. udslag i negativ tone, nedvurderende og krænkende adfærd over for andre, personlig

Eksempel

Referat fra samarbejdsudvalgsmøde i Anstalten ved Herstedvester 7. juni 2007

»Lene Møller-Nielsen oplyste, at hun igennem det seneste 1½ år har haft en del samtaler med nuværende og tidligere medarbejdere om negativ kultur og kollegialt pres. Der er tale om medarbejdere, som har ytret sig i fortrolighed. De pågældende vil ikke stå frem med deres oplysninger af hensyn til chikane og repressalier fra deres kolleger. Nogle af problemerne er det sidste ½ år nævnt overfor lokalafdelingen ved ledelsens møder med dem.«

»Lene Møller-Nielsen tilføjede, at en fængselsfunktionær for nylig har henvendt sig og har det skidt med, at der ifølge vedkommende på medlemsmødet blev lagt en strategi for, at der skulle udsendes flest mulige mails, der kritiserer ledelsen samt udtalt en kodeks om ikke at indfinde sig på ledelses­gangen. Hun anbefalede vedkommende at tale med lokalafdelingen eller eventuelt hovedforbundet, men det tør pågældende ikke.«

»Per Myrthue (personale- og sikkerhedskonsulent) oplyste, at han løbende får meldinger om negative funktionærer, som forsøger at påvirke personalet mod deres vilje, og at folk føler sig presset. De kan ikke gøre det, de gerne vil og folk tør ikke stå frem. Det sidste halve år har i hvert fald 7 funktionærer søgt væk fra anstalten af den grund. Per Myrthue oplyste, at vi ved at mange følte sig presset til at være ”for eller imod ledelsen” afhængig af om man deltog i anstaltens julefrokost eller den alternativt arrangerede julefrokost. Kollegaer bliver instrueret i, hvem man hilser på af ledere, og hvem man absolut ikke hilser på.«

»Som et konkret eksempel nævnte Per Myrthue yderligere sit 25 års jubilæum og oplyste, at efter jubilæet kom en del og undskyldte, at de ikke havde turdet vise sig ved hans jubilæumsreception. Han tilføjede, at han i sine yngre dage som betjent fik tilbud medlemskab i en logelignende ”forening” Den kunne tilbyde en problemfri tilværelse i fængslet, da ”foreningen” nok skulle tage sig af eventuelle sager med medlemmerne fra ledelsens side. Man var beskyttet, hvis man faldt i unåde hos ledelsen, og man kunne være sikker på fuld opbakning fra de øvrige.

»Birgit Jessen-Petersen (administrerende overlæge) oplyste, at det også er terapeutgruppens indtryk, at der er funktionæ­rer, der ikke tør sige, hvad de mener af frygt for deres kolleger.«

»Karsten Madsen (daværende afdelingsleder) oplyste, at han løbende får fortrolige henvendelser fra funktionærer, men han kan ikke gøre noget konkret, når folk af frygt for følgerne ikke vil stå frem. For sit eget vedkommende nævnte Karsten Madsen, at han under den sidste konflikt i 2003 personligt blev kaldt til rette på afdeling H-I af 3-4 kolleger, som fortalte ham, at han med det samme skulle opsige sit IT-administratorjob, og umiddelbart efter skulle han komme tilbage og afrapportere, hvad svaret til dette var. Karsten Madsen oplyste, at det er første og eneste gang, at han nogen sinde havde ladet sig presse til noget mod sin vilje, og at han den dag i dag er flov over, at han ikke havde styrke nok til at sige fra. Han har personligt altid taget afstand fra de metoder, han har set, når hans kolleger har følt sig pres­sede, men han har ikke haft samme mulighed for at gøre noget ved det, som han kan nu.«