Tip     Print     RSS     Del    

Indvandrer-rådgivere må leve på hemmelige adresser

Af CARSTEN ELLEGAARD og ULLA STILLING PEDERSEN

Offentliggjort 02.03.07  kl. 22:45 

Indvandrerrådgivere og socialarbejdere opfattes som fjender blandt fædre og brødre, når de forsøger at hjælpe unge kvinder ud af tvangsægteskaber eller forsøger at forhindre unge i at ryge ud i kriminalitet.

Det siger flere rådgivere, som Morgenavisen Jyllands-Posten har været i kontakt med. Flere lever på hemmelige adresser for ikke at kunne opspores af vrede pårørende.

En af dem er Mohammad Rafiq, der rådgiver unge indvandrerkvinder, og som i en periode har levet under jorden, efter han skrev bogen ”Kærlighed kan ikke arrangeres”.

»Jeg er blevet overfaldet på Rådhuspladsen, og jeg har to gange måtte skifte adresse. Vi er inde og røre ved nogle meget følsomme traditioner i indvandrerkredsene, og som medarbejder opfattes man som en trussel mod mændene i familierne. Det reagerer de på,« siger Mohammad Rafiq.

Truser fra højtuddannede

Han peger på, at truslerne ofte udgår fra højtuddannede familier, hvis fædre arbejder og fungerer som en integreret del af det danske samfund.

»Men de lever efter et islamisk værdisæt, der siger, at kvinderne ikke må bestemme selv,« siger han.

Ud over at have levet under jorden har han to gange måttet ændre adresse, fordi han er blevet opsøgt og truet.

Medarbejdere flygter

Den af politiet prisbelønnede ”Fædregruppen” på Nørrebro i København, der i årevis har arbejdet med svært belastede indvandrerfamilier, har mistet mange medarbejdere pga. trusler. Formanden, Khaled Alsubeihi, siger, at han ikke længere tør have med den hårdeste gruppe at gøre.

»Jeg er blevet skudt på, har været udsat for falsk anmeldelse, modtaget trusler i affekt og velovervejede trusler. Jeg har en familie at tænke på og vil ikke længere arbejde med disse familier og mennesker,« siger Khaled Alsubeihi.

Han har stor forståelse for, at indvandrerkonsulenten og politikeren Manu Sareen har valgt at sige sit job op i Københavns Kommune efter dødstrusler.

Trusler mod krisecentre

På landets kvindekrisecentre havner en del af de unge piger med udenlandsk baggrund, hvis liv er truet af familien. Sekretariatsleder i LOKK, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Anne Mau, siger:

»Vi får af og til verbale trusler i telefonen. Det sker, når nogen vil have oplysninger om kvinderne, som vi ikke vil udlevere - så er der somme tider nogen, der bliver meget vrede på os. Det fænomen er udbredt,« siger hun. Hun kender også til trusler som »jeg ved, hvor dine børn går i børnehave«. Hun vurderer, at flere medarbejdere bor på hemmelige adresser.

Det samme gør kontorchef Leif Randeris, Indvandrerrådgivningen, der har kontorer i Århus, Aalborg, Odense og København. Han siger:

»Jeg lever selv på en hemmelig adresse, og jeg står ikke registreret nogen steder. Jeg er blevet opsøgt privat og har modtaget flere trusler.«

I dag vil chefpolitiinspektør Per Larsen, Københavns Politi, indskærpe, at trusler og mistanke om tvangsægteskaber har topprioritet.