Tip     Print     RSS     Del    

Danske forskere bruger tiden på at søge om penge

Af  LARS FROM, International korrespondent

Offentliggjort 29.12.07  kl. 22:29 

Mange forskere bruger mellem en og to tredjedele af deres tid på at søge penge til alt fra reagensglas til deres egen løn.

Danske forskere bruger en stor del af deres tid på at søge om penge. Arkivfoto: Polfoto

Spild af tid. Bureaukrati. Og en ekstrem grad af topstyring.

Professor Tom Fenchel, én af Danmarks førende forskere og præsident for Videnskabernes Selskab, mener, at dansk forskning er ved at blive kvalt i bureaukrati, ansøgninger om penge til alt fra løn til reagensglas og kontrol. Det vil efter hans mening skade forskningen alvorligt. Andre danske forskere er af samme opfattelse.

»Man har ingen tillid til medarbejderne mere, derfor har man så meget kontrol og topstyring. Samtidig skal man i dag søge om penge, blot man skal købe et reagensglas eller nogle simple kemikalier. Derfor går en stor del af forskernes tid med at søge penge, administrere og blive kontrolleret. Det går ud over forskningen,« mener Tom Fenchel.

Hos Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, skal seniorforsker Stiig Markager ligesom sine forskerkolleger selv ud og skaffe sin egen løn.

»Mellem halvdelen og tre fjerdedele af min tid går med at søge penge, afrapportere og administrere midlerne. Tidligere havde vi en grundbevilling, der bl.a. omfattede forskernes løn. I dag skal jeg hvert eneste år ud og søge penge til at dække min egen løn på ca. 500.000 kr., ligesom jeg skal skaffe penge til rejser, laboranter, filtre og reagensglas. Alt undtagen vores husleje og faste telefon skal vi selv skaffe penge til,« forklarer Stiig Markager.

»Uden penge er det slut«

»Uden penge er det slut. Så vil min chef kalde mig ind til en samtale og spørge, hvorfor jeg ikke har finansieret min egen løn. I min afdeling er der 70 mennesker med et årligt budget på 40 mio. kr. Hvis vi ikke skaffer penge nok hjem, vil folk blive fyret,« lyder det fra Stiig Markager, der lige nu har fem ansøgninger ude hos forskellige fonde og råd, mens han er medarbejder på tre andre forskellige projekter.

»Jeg vil tro, at gennemsnittet hos os er, at folk bruger omkring halvdelen af deres tid på at søge penge.«

Seniorforsker Kim Aarestrup fra Danmarks Fiskeriundersøgelser er i samme situation.

»Jeg bruger måske en tredjedel af min tid på at søge penge, mens en anden tredjedel af min tid går med administration i forbindelse med projekterne,« forklarer Kim Aarestrup, der netop har fået 20 mio. kr. fra EU til et forskningsprojekt i ålens marineadfærd. Ansøgningen var på 80 sider og involverede adskillige kolleger.

»Det er svært at sige, hvad man skulle sætte i stedet, men jeg synes, at jeg bruger uforholdsmæssig megen tid på at søge penge.«

Forskningsminister Helge Sander (V) erkender, at der bliver brugt megen tid på at søge penge.

»Men det er regeringens klare ønske, at der skal være konkurrence om en stor del af forskningsmidlerne. På den måde får vi afdækket, hvor de bedste forskere og de bedste forskningsprojekter er. Alternativet ville være et tagselvbord eller en livslang finansiering af forskerne uanset kvaliteten af deres arbejde, og ingen af de muligheder er brugbare,« mener Helge Sander.

»Men det er helt urimeligt, hvis forskere bruger to tredjedele eller tre fjerdedele af deres tid på at søge penge. Så vil jeg anbefale dem at finde et andet job.«