Tip     Print     RSS     Del    

Fængselsforbund truer med retssager

Af PETER ERNSTVED RASMUSSEN

Offentliggjort 03.01.08 kl. 22:26

Dansk Fængselsforbund vil føre retssager mod ledere i Kriminalforsorgen, som bruger begrebet »negativt stærke ansatte« om kollegaer i fængslerne.

Betegnelsen »negativt stærke ansatte« er både ærekrænkende og i strid med straffelovens § 267.

Det mener i hvert fald Dansk Fængselsforbund, som gennem forbundets advokat har skrevet et brev til William Rentzmann, direktør i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Heri fremfører forbundet en trussel om i fremtiden at lægge sag an mod ledere i Kriminalforsorgen, som bruger begrebet.

»Med mindre naturligvis sandheden kan bevises, hvilket må forudsætte, at der kan påvises en klar sammenhæng mellem egenskaberne hos nævnte kriminelle rockere, som oprindeligt dannede baggrund for betegnelsen,« står der i brevet fra advokaten.

Henvendelsen er en direkte udløber af en artikel i Morgenavisen Jyllands-Postens Indblik den 18. november, da det kom frem, at tre fængselsfunktionærer i Statsfængslet Østjylland var under mistanke for at give to rockere adgang til en pædofilidømts celle, hvor de tævede ham. Efterfølgende lod betjentene den pædofile ligge i sit eget blod i to døgn uden at kalde på hjælp fra en læge. I samme artikel kom det frem, at flere medarbejdere - både civile og uniformerede - havde sagt deres job op på grund af de negativt stærke betjente.

I artiklen fortalte personale- og sikkerhedskonsulent Kaj Rasmussen om »frembrusende negative betjente« og »bagmænd, som spreder normerne diskret«, ligesom fængselsinspektør Jørgen Bang berettede om, at »ingen ønsker at sige noget officielt. Men jeg hører jo historierne«. Det var disse udtalelser, der faldt fængselsforbundet for brystet og førte til advarselsbrevet til William Rentzmann.

Brugt i forbundsblad

Men fængselsforbundet bruger selv betegnelsen »negativt stærke ansatte«. I sin leder i januarnummeret af forbundets blad Fængselsfunktionæren indleder forbundsformand Kim Østerbye:

»Vi skal have gjort op med gruppen af negativt stærke ansatte og den negative kultur, de skaber i Kriminalforsorgen. Sådan har budskabet lydt fra mange sider i kølvandet af, at Lene Møller Nielsen forlod sit job som fængselsinspektør på Anstalten ved Herstedvester. Det er et budskab, som vi fra Dansk Fængselsforbunds side står hundrede procent bag.«

Hvorfor vil I føre retssager mod ledere, som bruger begrebet »negativt stærke ansatte«, når du selv skriver det i første linje af din leder i januarnummeret af Fængselsfunktionæren?

»Der står, at det er sagt flere steder. Men ikke, at jeg siger det.«

Du skriver, at »det er et budskab«, som I i Dansk Fængselsforbund »står 100 pct. bag«?!

»Nej. Vi står bag udsagnet om, at vi skal have gjort op med en negativ kultur, ja. Men vi står ikke bag, at man som ledelse går i pressen og kalder sine medarbejdere ting, som er sammenlignelige med indsatte.«

Er det ikke en selvmodsigelse?

»Nej. Jeg refererer til det, alle andre siger.«

Så siger du vel også god for betegnelsen?

»Nej.«

I en artikelserie på over 60 artikler har Jyllands-Posten gennem 2007 beskrevet grupper af negativt stærke betjente i de danske fængsler, som opfører sig efter hjemmestrikkede regler, provokerer og tyranniserer indsatte og ansatte og mobber kollegaer, hvilket en omfattende undersøgelse i december dokumenterede.

Kim Østerbye selv har indrømmet at kalde en formandskollega fra HK for »HK-mokken«, og han er under stærk mistanke for at være manden bag den negative kampagne, som førte til fængselsinspektør Lene Møller-Nielsens afgang fra Anstalten ved Herstedvester.

Et forhold, som Kammeradvokaten i øjeblikket undersøger efter opdrag fra Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen tier

Jyllands-Posten ville gerne have hørt, hvordan Kriminalforsorgens direktør forholder sig til truslerne fra Dansk Fængselsforbund. Men William Rentzmann ønsker ifølge sin presserådgiver ikke at svare på spørgsmål om den sag.