Tip     Print     RSS     Del    

Karakterer mister betydning

Af  KRISTINE AMALIE LINNET

Offentliggjort 17.01.08  kl. 22:43 

Studenterne og de uddannelsessøgende har fået bedre vilkår og er ikke så afhængige af at få en god studentereksamen som tidligere.

Det er ikke afgørende for fremtiden at være præmieelev i gymnasiet med de bedste karakterer på studenterbeviset.

Flere studiepladser til færre unge betyder ifølge Jakob Lange, der er studiechef på den koordinerede tilmelding, at udbudet af uddannelser har bevæget sig fra sælgers marked til købers marked.

Hvor de studerende før måtte afvises på uddannelsesstederne, står rektorerne i dag i porten og byder dem velkommen.

»For bare 10-15 år siden var man bedre tjent med et stort kørekort, hvis man havde fået en rigtig dårlig studentereksamen. I dag ser det anderledes ud. Vi har selvfølgelig nogle uddannelser, hvor karakteren er fantastisk vigtig, og du ellers ikke kan komme ind. Det er f.eks. som læge, psykolog eller dyrlæge. Men for 85 pct. spiller karakteren slet ikke en rolle, i værste fald skal man bare flytte sig lidt i landet. Det kan mange studenter nyde godt af,« siger Jakob Lange.

Gennem de seneste 10 år er der tilført omkring 10.000 flere studiepladser og reglerne for, hvor mange studerende et uddannelsessted må optage, er mere liberale.

Gode karakterer = jeg dur

Lars Ulriksen er lektor ved institut for naturfagenes didaktik ved Københavns Universitet og har forsket i gymnasieelevers oplevelse af at gå i gymnasiet og studerendes møde med universitetet.

Han er enig i, at karaktergennemsnittet på studenterbeviset er mindre vigtigt. I hvert fald set med studievejlederens øjne.

»For 10 år siden hang man på en ikke særlig bred vifte af ikke særligt eftertragtede uddannelser, hvis man havde et dårligt studenterbevis. Men selv om presset er lettet i forhold til karaktererne, er det ikke sikkert, at det opleves sådan for gymnasieeleverne. De vil stadig gerne kunne vælge fuldstændigt frit mellem så mange uddannelser som muligt. Endelig kan gymnasieeleverne opleve karaktererne som et mål for, om de duer, og det er stadig ikke fedt at være den, der ikke duer,« siger han.

Forældre og lærere skal altså ikke være bange for, at gymnasieeleverne vil slappe af bag skrivepultene.

Det bekræfter Gry Poulsen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

»Det at få et tal i panden kan ikke undgå at påvirke os, det skaber naturligvis en konkurrencekultur. Så vi går op i karaktererne. Samtidig får vi at vide, at fremtiden afhænger af os. Så folk bliver nervøse over studentereksamen, fordi de har en opfattelse af, at den kommer til at afgøre hele livet,« siger hun.