Brandfolk kæmper for at slukke flammerne, efter at tusindvis af vrede demonstranter har stormet den danske ambassade i Syrien den 4. februar 2006. Foto: Bassem Tellawi/AP
Offentliggjort 30.09.06 kl. 03:00
Her er den dramatiske historie om, hvad der skete under Muhammed-krisen, og hvem der trak i trådene.
50.000 mennesker deltog den 5. marts 2006 i en demonstration i den pakistanske by Karachi i protest mod de danske Muhammed-tegninger. Arkivfoto: Shakil Adil/AP
Muslimer brænder et dansk flag udenfor Jama Masjid, den vigtigste moske i Indien i New Delhi den 10. februar 2006. Foto: Saurabh Das/AP
En sommeraften i juni 2005 var forfatteren Kåre Bluitgen til fest med gamle venner fra den politiske venstrefløj i en villa på Frederiksberg.
Her mødte Kåre Bluitgen en journalist fra nyhedsbureauet Ritzau. Han fortalte over en øl, at han var ved at skrive en børnebog om profeten Muhammeds liv, men havde problemer med at finde en tegner, som ville illustrere den.
Tre tegnere havde sagt fra af frygt for voldelige repressalier fra islamister.
Journalisten fornemmede en god historie, og nogen tid senere ringede han til forfatteren, som i mellemtiden havde fundet en tegner. Den pågældende insisterede blot på at være anonym af hensyn til sin egen sikkerhed.
"Jeg ved godt, at det er åndssvagt at ligge under for den slags fanatisme, men jeg frygter at blive passet op på gaden og få bank eller det, der er værre," fortalte tegneren senere i et interview.
Ritzaus nyhed blev sendt ud fredag den 16. september kl. 4.00: "Danske kunstnere bange for kritik af islam".
Tegnernes frygt blev bl.a. kædet sammen mordet på den hollandske filminstruktør, Theo van Gogh, og et voldeligt overfald på en underviser fra Københavns Universitet, som havde læst højt af Koranen for sine studerende.
Artiklen førte til en intens debat om selvcensur og berøringsangst over for islam i danske medier. Formanden for Dansk Forfatterforening, Frants Iver Gundelach, advarede stærkt mod indskrænkninger i ytringsfriheden, og Kristeligt Dagblad opfordrede i en lederartikel tegnerne til at vise civilcourage: "Tegn løs".
Debatten var også et naturligt tema på et redaktionsmøde på Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor en gruppe journalister mandag den 19. september diskuterede, hvordan sagen kunne dækkes.
En af journalisterne fik en ide: "Hvad nu hvis vi skriver til samtlige medlemmer af bladtegnernes forening og spørger, om de vil tegne Muhammed?"
Nogle kolleger fandt, at ideen var en original måde at dokumentere, om der var et problem med selvcensur eller ej. Andre mente, at det ville være en unødvendig krænkelse af danske muslimers religiøse følelser.
Ideen blev samme dag nævnt for en af avisens chefredaktører og kulturredaktør Flemming Rose. Han skrev allerede samme aften til de ca. 40 medlemmer af bladtegnernes forening, henviste til de foregående dages debat og konkluderede:
"Morgenavisen Jyllands-Posten står på ytringsfrihedens side. Vi vil derfor gerne invitere dig til at tegne Muhammed, som du ser ham."
Fortsættes...
"Vi er kede af, at mange muslimer har betragtet de 12 tegninger i JP som en krænkelse af profeten Muhammed (...) Hverken den danske regering eller det danske folk har nogen som helst intentioner om at krænke muslimer eller medlemmer af nogen anden trosretning."
"De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde."
"Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykningen af Karikaturtegningen at krænke muslimer i Danmark eller andre steder. (...) Vi undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genoptrykke Karikaturtegningen".