
Offentliggjort 15.02.08 kl. 15:14
Det fører til flere ildspåsættelser, når DR bringer et indslag med en 17-årig dreng, der fortæller, at der er mere ballade på vej. Det mener Københavns Politi.
Der er blevet givet mange forklaringer på, hvorfor unge - hovedsageligt indvandrere - har brændt biler og bygninger af.
Læs mere her:
- Vi vil altid gøre det her, indtil de kommer til at respektere os. Det kommer til at ske mere og mere. Og i aften kommer der til at ske meget mere.
Sådan lød det, da TV-Avisen torsdag aften bragte et interview om de seneste dages uroligheder og ildspåsættelser med en 17-årig dansker med anden etnisk baggrund. Efterfølgende blev den 17-årige anholdt af politiet i Kalundborg, der mener, at udtalelsen er en opfordring til andre unge om at deltage i nye uroligheder.
Medierne bør generelt passe på, at de ikke er med til at skabe mere ballade, siger chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Per Larsen.
- Jeg synes, at medierne skal være mere ansvarsbevidste og sætte et minimum, så man ikke skriver om enhver brand i en skraldespand. Indslaget fra Kalundborg er et godt eksempel på, hvordan man skaber noget, der ellers ikke ville være skabt, mener Per Larsen.
I DR fastholder nyhedschef Ulrik Haagerup dog, at indslaget var relevant at bringe. Den 17-årige fortæller nemlig også, at det er genoptrykningen af Muhammedtegningerne, der har ophidset de unge:
- Det er en rigtig gråzonesag rent etisk, for på den ene side har offentligheden krav på at få at vide, hvorfor de unge er så vrede, og på den anden side har vi en forpligtelse til at beskytte vores kilder. Hvis vi havde vidst, at politiet ville opfatte hans udtalelser som en opfordring til fremtidig vold, så ville vi have sløret ham. Men sådan opfattede ingen på redaktionen udtalelsen, siger Ulrik Haagerup.
Han mener, at medierne bliver nødt til at beskrive urolighederne, også selvom nogle unge måske går ud på gaden og reagerer på det, de læser i avisen eller ser på tv-skærmen.
- Hver gang vi videreformidler holdninger, så er der nogen, der kan reagere på det. Det er en del af nyhedsformidlingens rolle, at man videregiver en del af virkeligheden, og ingen kan komme uden om, at der sker noget i gadebilledet i de her døgn. I den forbindelse er det en relevant journalistisk opgave at fortælle, hvem der gør det, og hvorfor gør de det. Alternativet er, at man fortier, hvad der sker, og det er ikke vores opgave, siger Ulrik Haagerup.
I TV-Avisen klokken 21 sendte DR direkte fra både København, Århus og Kalundborg. Men selvom rapporterne overvejende kunne fortælle om relativt ro, så var det en rigtig måde at fortælle om situationen på, mener Ulrik Haagerup.
- Når vi gjorde det sådan, så var det fordi, der var en frygt blandt beboerne i flere byer, og så er det vores opgave at holde folk orienteret. Også når der ikke sker noget. Det gør vi ikke for at gøre tingene mere dramatiske, men simpelthen for at fortælle, hvad der sker lige nu, siger han.
Ritzau
"Vi er kede af, at mange muslimer har betragtet de 12 tegninger i JP som en krænkelse af profeten Muhammed (...) Hverken den danske regering eller det danske folk har nogen som helst intentioner om at krænke muslimer eller medlemmer af nogen anden trosretning."
"De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde."
"Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykningen af Karikaturtegningen at krænke muslimer i Danmark eller andre steder. (...) Vi undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genoptrykke Karikaturtegningen".