Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Brandfolk kæmpede fredag aften mod flammerne i et skur ved en beboelsesejendom på Toftevej i Glostrup. Foto: Jens Dresling/Polfoto


Tip     Print     RSS     Del    

Børn og unge lavede igen ballade

Af  ANNI KRISTENSEN|THOMAS SCHOUV JAKOBSEN

Offentliggjort 15.02.08  kl. 20:03  - opdateret 16.02.08kl.10:11

Påsatte brande mod skoler, biler og containere igen fredag aften, og flere steder blev der kastet sten mod politiet. Mindst 20 unge med indvandrerbaggrund anholdt, de fleste mellem 13 og 18 år.

Hvorfor uroligheder?

Der er blevet givet mange forklaringer på, hvorfor unge - hovedsageligt indvandrere - har brændt biler og bygninger af.

  • Utilfredshed med politiets visitationszoner på f.eks. Nørrebro i København
  • Flere danske mediers gengivelse af Muhammed-tegningen, hvor profeten bliver fremstillet med en bombe i turbanen.
  • Udvisningen af to tunesere, der beskyldes for at ville myrde tegner Kurt Westergaard fra Morgenavisen Jyllands-Posten.
  • Ulighed og diskrimination
  • Kedsomhed i vinterferien
  • Politiet beskyldes tirsdag i Politiken for at opføre sig racistisk over for indvandrerne på Indre Nørrebro

Læs mere her:

I Københavns Politikreds var 11 unge med indvandrerbaggrund anholdt inden kl. et, alle under 18 år. En enkelt var kun 13 år, oplyser politikommissær Lars Borg til jp.dk.

Samtidig fandt politiet tid til at køre fire 14-årige hjem til deres forældre, efter at bl.a. justitsminister Lene Espersens (K) i går opfordrede de unge ballademageres forældre til at tage større ansvar.

"Drengene var brødebetyngede, men forældrene var utroligt glade for, at vi kom med dem," fortæller Lars Borg.

Sten mod politiet

I Århus blev fem unge i alderen 15-18 år anholdt, den ene for at have kastet sten mod politiets biler fra en gangbro, en for forsøg på brandstiftelse og de sidste for forstyrrelse af den offentlige orden, oplyser Brian Voss Olsen hos Århus Politi til jp.dk. En eller to af dem ventes fremstillet i grundlovsforhør lørdag.

Kl. 22.51 opstod der brand i Brabrand Boligforenings kontor, men ved et-tiden var både denne og de øvrige brande i Gellerup samt i Rundhøj i det sydlige Århus slukket.

Ild i skole i Vollsmose

I Odense blev to unge på omkring 16 år anholdt, efter at der ved 20.30-tiden blev tændt ild på Humlehaveskolen i Vollsmose. Det oplyser vagtchefen ved Odense Politi til jp.dk. Branden opstod i sløjdlokalet, og en stor del af lokalet udbrændte, fortæller beredskabschef Johnny Andersson fra Odense Brandvæsen.

Også en bil i Egeparken i Vollsmose og et par affaldscontainere i Dalum i den anden ende af byen blev antændt.

Skole i Birkerød ramt

I Birkerød i Nordsjælland blev to unge mænd anholdt på Kajerødskolen og sigtet for forsøg på brandstiftelse mod skolen, oplyser politimester Michael Høyer fra Rigspolitiets nye koordinerende stab til Ritzau. Politiet fandt benzin hældt ud flere steder på skolen. De unge var blevet set hente benzin på en nærliggende tankstation.

Optimisme i København

I København blev 28 biler brændt af natten til i dag, og desuden var der 35 containerbrande, 14 mindre bål på gaderne samt fem mindre bygningsbrande i hoedstaden, oplyser den centrale vagtleder i Københavns Politi, Jakob Kristensen til Ritzau.

Inden kl. et havde brandvæsnet i København rykket ud til 54 brandslukninger, og politiet fundet fem-seks molotovcocktails i Matthæusgade. 10-15 unge kastede sten mod brandfolk, der kom for at slukke ilden i en affaldscontainer midt på Nørrebrogade.

I følge Ritzau vil fem unge blive krævet varetægtsfængslet i grundlovsforhør anholdt for ildspåsættelse.

Allligevel betegner politikommissær Lars Borg aftenen som roligere end de foregående aftener.

"Beboerne var igen fredag meget aktive med at forsøge at styre de unge, hjælpe med at slukke brande og tage fotos, som kunne hjælpe os med at identificere de unge. Desuden er det hele stilnet af efter midnat. Måske er der alligevel grænser for, hvor sent de unge må komme hjem," udtalte han i nat til jp.dk.

Rolig demonstration

Også en demonstration mod racisme arrangeret af unge autonome på Nørrebro forløb roligt.

"Jeg har været ude at sige tak til arrangørerne. Alt i alt var det en positiv aften i forhold til tidligere," siger Lars Borg til jp.dk.

To brande i Kalundborg

I Kalundborg rykkede brandfolk vud til en mindre ildebrand i en affaldscontainer ved en børnehave i kvarteret omkring Klosterparkvej. Men før de nåede frem, var der også sat ild i en garage på den anden side af vejen, oplyser vicepolitikommissær Knud Erik Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi til jp.dk.

Politiet anholdt fredag aften en 14-årig dreng, som man mistænker for at være en del af den flok unge, der står bag de seneste dages uroligheder i Kalundborg.

Der var desuden ildspåsættelser i Slagelse og i Korsør, hvor der blev kastet sten mod brandmandskab, samt på Københavns vestegn, oplyser Ritzau.


Annonce







Indland

Skibe får nem adgang til våben i piratkamp

Nye regler skal gøre det lettere at få bevæbnede vagter om bord på skibe. Rederierne jubler. Læs artikel

Udland

USA godkender nye atomreaktorer

Myndigheder i USA har godkendt byggeriet af de første nye atomreaktorer siden 1978. Læs artikel

Sport

Lazios 10 mand imponerede i vildt comeback

Lazio havde fået en mand vist ud, men vendte alligevel et truende nederlag til en imponerende sejr. Læs artikel

Aarhus

Farshad Kholghi mødt af aarhusiansk kulde

Farshad Kholghi forsøgte - forklædt som indisk guru - at samle stemmer til det næste kommunalvalg. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Overraskende gennembrud i Alzheimers-behandling

Et sjældent produkt, der bruges til behandling af kræft, kurerede mus med Alzheimers. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


Annonce:

Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Se den ødelagte flugtbil
Den formodede drabsmand flygtede i en bil, der nu er totalskadet.
Hjemløs: Sådan overlever jeg 15 minusgrader
Der venter landets hjemløse nogle kolde nætter.
Se Thornings brøler på pressemødet
Helle Thorning-Schmidt citerede lodret forkert fra sit regeringsgrundlag.
Dansk darling er blevet stor
Se hvor stor den danske isbjørn Siku er blevet. Den er nu 66 dage.
10 cm sne i Kolding
Sneen daler ned over Kolding. Det viser denne læservideo.
Ecco gav 250.000 kr. væk
Den danske skoproducent afholdt stort award-show med Kronprinsessen og Ole Henriksen.

Annonce:


Aktivister chokerede ved modeugen
Aktivister smed tøjet og smurte sig ind i blod for at vise deres modstand mod pelsdyravl.
BOOM! Se siloen i Assens vælte
Trods problemer faldt også den anden silo i Assens med et brag.
Løvemor revet til blods af sekslinger
Lige før årsskiftet blev der født hele seks løveunger i Givskud Zoo. Men det har været hårdt for moderen.
Sjælden sygdom blev afsløret i Bilka
I køen til kassen fik lille Maggie pludselig sin længe ventede diagnose.
Knuder afslørede sjælden sygdom
I fem år opfattede ingen Fridas sjældne sygdom, indtil forældrene opdagede et par knuder.
Straarup: Det værste jeg har oplevet
Én begivenhed overskygger dem alle, når Danske Banks afgående direktør ser tilbage.

Annonce:

Ferie






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/