Tip     Print     RSS     Del    

Prostitueret - stakkel eller selvstændig?

Af  JETTE MEIER CARLSEN

Offentliggjort 08.03.08  kl. 12:51 

To kvinder - den ene aktiv prostitueret og den anden forhenværende - er dybt uenige, når det handler om retten til at købe og sælge sex og kriminalisering af kunderne.

Susanne har to navne. To liv. Et, hvor hun er sygeplejerske, gift og mor til tre børn og bor i et almindeligt parcelhus i en lille landsby. Et andet, hvor hun går med rød laktaske, arbejder på bordel og tjener gode penge på at gøre mange mænd glade.

Hun er 43 år og er selv glad for, at hun for et par år siden skiftede sygeplejekitlen ud med nedringede bluser og friheden til selv at bestemme. Hun er momsregistreret og har lige investeret i en lejlighed i København, hvor hun vil arbejde fra.

Men hun ville ønske, at de to liv kunne blive til ét. Stigmatiseringen og dobbeltlivet er det værste ved faget, mener hun og er derfor en af talskvinderne i en ny forening for sexarbejdere, som den lille gruppe af prostituerede i Sexarbejdernes Interesseorganisation, SIO, kalder sig.

Godt nok optræder hun offentligt med maske på, for hendes børn ved ikke, hvad deres mor laver, når hun hedder Susanne.

Holder liv i myter

»Sexarbejdere mangler et sted, hvor vi kan blive taget alvorligt. Prostituerede bliver stigmatiseret, fordi medierne, feministerne og eksperterne er med til at holde liv i myter og fordomme om os. Vi bliver fremstillet som stakler og ofre,« forklarer hun og fortsætter:

»Der er ingen undersøgelser, som kan dokumentere, at det skulle være mere skadeligt at være prostitueret end at sidde ved kassen i et supermarked. Tværtimod er prostitution et fag, hvor kvinder er stærke og har magten og mulighed for at tjene langt flere penge, end de ville kunne som ufaglærte i andre fag. Alligevel vil man kriminalisere kunderne, og dermed tvinge os ud af vores fag og samtidig forværre situationen for de prostituerede, der virkelig er stakler og har brug for hjælp, fordi de vil blive nødt til at arbejde endnu mere skjult, end de gør i dag,« forklarer hun.

Forstår truslerne

Vi sidder med kaffe og morgenbrød i et hus på Frederiksberg. Tanken var oprindelig at lave interviewet på en af de massageklinikker, hvor de fleste prostituerede i Danmark arbejder.

Men den anden kvinde ved bordet, Odile Poulsen, som er tidligere prostitueret og nu særdeles kritisk over for sit gamle fag, er uønsket i store dele af miljøet, som hun beskriver som meget hårdt. Hun oplever chikane, får trusler og foretrækker et neutralt mødested.

Hertil siger Susanne:

»Jeg kan godt forstå, at der er nogen, som truer dig, selvom jeg ikke selv ville gøre det. Det er jo kvindernes levebrød.«

Grundlæggende uenige

Prostitution er et følelsesladet emne, og de to kvinder er grundlæggende uenige.

Odile Poulsen er 40 år, gift og mor til to mindre børn. Det er 10 år siden, at hun blev prostitueret. Miljøet var tiltrækkende "wild life" og hvorfor ikke tjene penge på det, som hun og veninderne alligevel gjorde så rigeligt i nattelivet. Score mænd. I to år arbejdede hun som pædagog om dagen og på bordel om natten. Først var det overvejende sjovt, spændende og ikke mindst dejligt med en indtægt på op til 60.000 om måneden. Ekstra.

Men hun blev i stigende grad aggressiv over sine kunder. Hun kunne ikke have, når de igen og igen prøvede at overskride hendes grænser, og da hun til sidst frygtede, at hendes følelser ville løbe af med hende, så hun kom til at skade en kunde alvorligt, opsøgte hun en psykiater. Han hjalp hende til for første gang at formulere - også over for sig selv - at hun var blevet seksuelt misbrugt som barn, hvilket hun betragter som en væsentlig del af forklaringen på, at hun havnede i prostitution.

Susanne mener, at sex-arbejdere ikke nødvendigvis er misbrugte eller omsorgsvigtede. Det er hellere ikke hendes histore.

For kvinden med de kunstige blonde lokker, begyndte det med en privat sexleg. Hun og ægtemanden eksperimenterede med partnerbytte og gik i swingerklubber, da en fantasi om at være prostitueret ikke ville forsvinde igen.

Kunne lide sexarbejdet

Hun søgte job på et bordel, hvor hun opdagede, at hun kunne lide arbejdet og også den stak sedler, som hun kunne gå hjem med.

»Det er ikke wauw-mænd, men ganske almindelige mænd. Der er både kæmpefede og radmagre. Mange af dem kommer for at møde deres kone i en udgave, hvor hun er villig og gerne vil lege. Jeg har ikke haft negative oplevelser, men jeg tror, at det kan give følelsesmæssige skader, hvis man tager offerrollen på sig og ikke oplever kunderne som individuelle mennesker, men bare som nogen der tømmer sig.«

I begyndelsen forbedrede det sex-livet derhjemme i parcelhuset, men i dag er det bare Susannes arbejde, samt et valg som hun håber, at hun en dag kan være åben omkring.

Odile Poulsen nikker. Selvom det dengang var svært pludselig at undvære pengene, har hun fået et langt bedre liv. Fordi hun er blevet klogere på sig selv, men også fordi dobbeltlivet og alle løgnene slider.

»Jeg var hverken 16 år eller uskyldig, da jeg debuterede, men man kan godt være aldersmæssigt voksen uden at være god til at passe på sig selv og i stand til at sætte de rigtige grænser. Det kender man fra alle mulige sammenhænge. Hvornår vælger man egentlig selv? Det frie valg er en meget vanskelig diskussion,« påpeger Odin Poulsen, som siden uddannede sig til psykoterapeut og blev foredragsholder og forfatter.

Hun har skrevet to bøger, heraf en om sin fortid som prostitueret.

Kriminalisering af faget

Hun ønsker prostitution afskaffet og går derfor ind for en kriminalisering af faget, selvom hun ligesom Susanne mener, at der er behov for grundige undersøgelse af, hvad der gør kvinder prostituerede, og hvad faget gør ved sine udøvere. Dog er hun overbevidst om, at det giver alvorlige skader på både krop og sjæl. F. eks. kan man få svært ved at mærke sine egne grænser, når de hele tiden bliver overtrådt, ligesom man lægger et panser omkring sine følelser for at beskytte sig selv. Sådan kender hun det fra sig selv.

»Der er helt sikkert andre kvinder som dig, Susanne. Prostituerede, der er stærke og har deres egen business. Men når jeg ønsker en kriminalisering, så er det, fordi der er en meget stor gruppe, som ikke har de samme ressourcer som dig. Dem er vi nødt til at vise empati og være noget så gammeldags som solidariske overfor.«