Tip     Print     RSS     Del    

Millionstøtte fra staten til fagforbund

Af  PETER ERNSTVED RASMUSSEN, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

Offentliggjort 09.03.08  kl. 22:28 

Justitsministeriet betaler årligt mere end 3,8 mio. kr. i direkte støtte til fagforeninger under Kriminalforsorgen. Professorer vurderer, at støtten er ulovlig.

William Rentzmann. Foto: Thomas Larsen

Tema

Fængselstema (arkiv)

Relaterede artikler

17 unge under 18 år i Vestre Fængsel

Kampen mod den hårde kerne

Dokumentation: E-post fra fængselsinspektøren

Se alle >>

DOKUMENTATION

Klik her for at se sagens dokumentation.

Hvad er negativ kultur i fængslerne?

• Morgenavisen Jyllands-Posten har gennem en række af artikler siden foråret beskrevet problemer med små grupper af stærke negativt styrende fængselsfunktionærer i landets lukkede fængsler.
• Antallet af negative betjente begrænser sig til en lille hård kerne på 5-10 pct. af fængselsfunktionærerne. Men deres indflydelse gennemsyrer kulturen i fængslerne og kommer til udtryk i forhold til både indsatte, kolleger og ledelse.

• Læs her, hvordan kulturen kommer til udtryk i forhold til de indsatte:
• Læs her, hvordan kulturen kommer til udtryk i forhold til kollegerne:
• Læs her, hvordan kulturen kommer til udtryk i forhold til ledelserne:

FAKTA

• Kriminalforsorgens formål er at begrænse kriminalitet og at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat.
• Forsorgen driver derfor fængsler og arresthuse.
• Besøg Kriminalforsorgen her

Dansk Fængselsforbund inkasserer hvert år omkring to mio. kr. i direkte støtte fra Kriminalforsorgen til dækning af lønudgifter for fire personer i forbundsledelsen plus formanden for lederforeningen.

Alene Kim Østerbye hæver som formand for Dansk Fængselsforbund årligt over 460.000 kr. i løn og pension betalt af de danske skatteydere. Også formændene for mindre fagforbund modtager støtte til løn fra Kriminalforsorgen, og de samlede udgifter til direkte fagforeningsstøtte løber for Kriminalforsorgen i alt op i mere end 3,8 mio. kr. på årsbasis.

Dermed medfinansierer Kriminalforsorgen fagforbund, som i faglige spørgsmål står som Kriminalforsorgens modpol.

Støtte er "ikke lovlig"

Claus Haagen Jensen er professor i jura på Aalborg Universitet og ekspert i offentlig ret. Han mener, at Kriminalforsorgens praksis »ikke er lovlig«.

Kan den fortsætte?

»Det har jeg vanskeligt ved at se. Der er tale om, at en del af det bevilgede beløb på finansloven bliver brugt til et andet formål, end det er beregnet til. Jeg kan ikke udelukke, at der har været forelagt oplysninger for Folketingets Finansudvalg, som i en uoverlagt stund har accepteret det. Men hvis ikke Folketinget eller finansudvalget har godkendt det, er det ikke i overensstemmelse med de gældende regler for statens bevillinger,« siger han.

I Direktoratet for Kriminalforsorgen mener vicedirektør Ole Hansen, at støtten er i fuld overensstemmelse med gældende regler og henviser i den forbindelse til cirkulære om tillidsrepræsentanter i staten fra 27. juni 2003. Men det nævnte cirkulære er kun et overordnet cirkulære, som ikke giver hjemmel til at aflønne private forbundsledelser. Det mener professor Ole Hasselbalch, som er ekspert i arbejds- og foreningsret.

»Det vil sige, at der højst kan være tale om en lokal kutyme, som formentlig ikke er lovlig. Det kan godt være, at den er bindende i en eller anden periode. Men da den ikke er lovlig, kan den siges op med tre måneders varsel,« siger Ole Hasselbalch fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Kender ikke andre aftaler

Dorete Dandanell er chefkonsulent i Akademikernes Centralorganisation (AC), og hun kender ikke til lignende aftaler.

»Vi har 22 selvstændige foreninger, som aflønner deres egne formænd for egne midler. Alt andet ville være helt åndssvagt. Vi kan jo ikke have arbejdsgiverne til at lønne arbejdstagernes repræsentanter. Det går ikke,« siger hun.

Heller ikke FTF eller LO har hørt om lignende aftaler, og hos Politiforbundet oplyser forbundsformand Peter Ibsen, at forbundet selv betaler forbundsledelsens løn.

Hvorfor der forekommer uens praksis inden for Justitsministeriets eget ressortområde, ville Morgenavisen Jyllands-Posten gerne have spurgt justitsminister Lene Espersen (K) om. Men det har ikke været muligt at få en kommentar på grund af ministerens ferie.