Tip     Print     RSS     Del    

»Min mand er mit et og alt«

Af  KRISTOFFER PINHOLT

Offentliggjort 10.03.08  kl. 08:43 

I et fængsel på Sjælland sidder den 25-årige tuneser KS. Han er mistænkt for at ville dræbe tegner Kurt Westergaard og står til at blive udvist til Tunesien. Morgenavisen Jyllands-Posten har mødt hans 22-årige kone "Hafsa".

I en port på Kgs. Nytorv lige over for Det Kongelige Teater står "Hafsa" og trækker stoffet fra sin islamiske dragt - jilbab - tværs over ansigtet, så fotografen kun kan finde hendes øjne, ligegyldigt hvor meget han zoomer ud og ind.

Da fotografen har knipset færdig, hilser hun ved at lægge sin højre hånd lige over hjertet, så underarmen og overarmen former bogstavet v. Hun giver ikke hånd til mænd.

Men selv om hun bryder med den danske velkomsthilsen, passer hun alligevel på ikke at blive fremstillet som en fremmed, der lever bag et slør uden respekt for danske traditioner og værdier.

»Husk at forklare dine læsere, at jeg kun trækker stoffet over ansigtet for ikke at blive genkendt på gaden. Hvis de tror, at jeg normalt kun viser mine øjne, så vil hr. og fru Jensen misforstå mig,« siger hun på fejlfrit dansk og lader stoffet falde. Hendes ansigt er rundt og mildt, hendes træk og farven på hendes hud synes at bekræfte, at hun er fra Somalia.

Tre besøg
Hun læser arabisk og mellemøstlige forhold på Aarhus Universitet, men én gang om ugen lader hun bøgerne stå på hylden og kører til et fængsel syd for København, hvor hun besøger sin mand, den 25-årige KS.

På onsdag skal byretten i København tage stilling til, om han skal varetægtsfængsles i yderligere fire uger.

Indtil Politiets Efterretningstjeneste (PET) natten til tirsdag den 12. februar brød døren ind til parrets lejlighed i Braband, var han i lære som svejser og dyrkede kampsport. Nu står han til at blive udvist fra Danmark, og på onsdag vil Københavns Byret afgøre, om hans skal holdes varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

"Hafsa" har besøgt ham tre gange, og hun kan orientere ham om pressens kritiske fremstilling af, at han bliver udvist uden at komme for en domstol. Hun synes at have læst alle artiklerne, kan alle argumenterne og har også noteret sig, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har forhindret Italien i at udvise en terrormistænkt tuneser. Den afgørelse giver hende håb om, at hendes 25-årige terrormistænkte mand KS ikke vil blive udvist til Tunesien.

Hun mødte ham første gang i sommeren 2006 i toget på vej til København. Han hjalp hende med bagagen, da hun skulle stige på, og de faldt i snak.

»Så udviklede tingene sig derfra,« forklarer hun. Først blev de »islamisk forlovet« - de havde ikke et fysisk forhold - før de blev gift den 27. januar. 2006

Hvilken form for islam praktiserer I?

»Vi er hverken moderne eller ekstreme muslimer, men praktiserende muslimer, og det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er nogen kønsadskillelse derhjemme. Når vi har gæster, sidder mænd og kvinder dog ikke totalt blandet, da vi vægter de islamiske forholdsregler. Vi overholder reglerne i Koranen, holder ramadan, beder fem gange om dagen, betaler almisser, er gode mod naboen og prøver at være gode eksempler.«

Latterlige tegninger
Diskuterede I Morgenavisen Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed?

»Kun i begrænset omfang, eksempelvis når de blev nævnt i nyhederne. Vi synes, at det var latterligt at tegne dem, men vi lod os ikke hidse op over dem, da de i virkeligheden bare er nogle tegneres forestilling af, hvem profeten er. Vi fordømmer afbrændingerne af danske ambassader, da selvtægt er forbudt i islam.«

Det har været fremme, at PET har fundet en tegning over Kurt Westergaards hus. Er det ikke muligt, at din mand har skjult sandheden for dig?

»Den tegning er i hvert fald ikke fundet hos os, så den må være fundet et andet sted. Min mand kan ikke holde noget hemmeligt for mig. Bare ved at se på ham, kan jeg se, om han har haft en god eller dårlig dag.«

Jyllands-Posten har tidligere talt med konen til den 36-årige tuneser, som er anholdt i samme sag. Dengang ønskede du ikke at sige noget til avisen. Var din mand gode venner med den 36-årige?

Nej, det var de ikke. De er begge to tunesere, og derfor kender de hinanden, da der er ikke så mange tunesere i Danmark. Han har været hjemme hos et par gange til fælles spisning, og min mand og jeg har besøgt ham to gange i ramadanen, også til fælles spisning. Men de er ikke særligt gode venner. Min mand har sine egne venner fra skolen, og han har også mange danske venner.

Du har besøgt din mand tre gange, mens han har været fængslet. Hvad var det første, som du sagde til ham?

»Jeg sagde ikke noget. Vi så hinanden, og så græd vi i tyve minutter uden at sige noget.«

Hvorfor bærer du en jilbab og ikke bare et tørklæde?

»Dragten opfylder de betingelser, som islam sætter for påklædning. Den dækker kroppen, mens tørklædet kun dækker håret. Jeg vil ikke dømme andre og sige, at et tørklæde er for lidt, men jeg føler mig mere tilpas i en jilbab, og jeg har ikke behov for at vise mig over for andre. Min skønhed er forbeholdt min mand, og jeg bærer den ikke derhjemme, men det betyder ikke, at jeg ikke er dansk. Jeg opfatter Danmark som mit fædreland, og hippier og punkere ser jo også anderledes ud, men har vi ikke alle sammen krav på at blive dømt på vores holdninger og ikke vores udseende?«

Hvordan ser du på sharia-lovgivningen?

»Jeg forstår ærlig talt ikke, hvorfor du spørger. Vi lever i Danmark, og her er det grundloven, ikke sharialoven, som gælder. Jeg vil ikke have sharia her, for det er ikke et muslimsk land, men der ville være mere retfærdighed og mindre korruption, hvis de muslimske lande var mere islamiske.«

Fortryder du, at du giftede dig med din mand?

»Nej , overhovedet ikke. Ikke ét eneste sekund. Jeg kan ikke forestille mig at være gift med en anden. Han er mit livs kærlighed og mit et og alt. Jeg elsker ham mere, end jeg elsker mig selv.«