Tip     Print     RSS     Del    

Grundfos-formand i ny Muhammed-strid

Af JACOB BREJNEBØL KNUDSEN

Offentliggjort 11.03.08 kl. 11:36

Niels Due Jensen, bestyrelsesformand i Grundfos, blander sig atter i debatten om Muhammed-tegningerne. I et debatindlæg går han i kødet på de konservatives Henriette Kjær.

I tirsdagens udgave af dagbladet Børsen melder Grundfos' bestyrelsesformand Niels Due Jensen sig på ny ind i debatten om Muhammed-tegningerne og genoptrykningen af disse.

Anledningen er, hvad Niels Due Jensen kalder et beskæmmende angreb fra de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær på direktør Hartvig Jeppesen fra Dan-Sound i et indlæg i avisen dateret 7. marts.

Due Jensen: Kjær forstår ikke

Niels Due Jensen mener, at Henriette Kjær intet har forstået.

"Som erhvervsleder finder jeg det nødvendigt at udtrykke sympati og støtte til direktør Hartvig Jeppesen fra Dan-Sound for hans indlæg i Børsen 5. marts og i samme åndedrag - med fare for liv og lemmer - samtidig tage skarp afstand fra den politiske ordfører Henriette Kjærs beskæmmende angreb på Hartvig Jeppesen i Børsen fredag den 7. marts," skriver han indledningsvist.

Han hævder endvidere, at "Henriette Kjær og mange andre toneangivende politikere ikke har forstået ret meget af den komplekse situation, når de vedholdende hævder, at danske erhvervsledere er parate til at sælge ud af vores højt besungne ytringsfrihed".

De skal ikke leve af det..

Ifølge Niels Due Jensen kunne ingen drømme om at fornægte politikeres og karikaturtegneres ret til frit at ytre sig og forhåne og såre 1,5 mia. muslimer verden over. Det er de i deres lovsikrede ret til, som han skriver. Hvorefter han lakonisk fortsætter:

"Men danske politikere, karikaturtegnere og avisredaktører skal jo heller ikke leve af at sælge varer overalt i verden."

Niels Due Jensen, der under Muhammedkrisen 2006 var en af de argeste kritikere af Jyllands-Posten, mener, at Henriette Kjær og ligesindede bør erkende, at det danske velfærdssamfund bygger på ordrer, som hårdt pressede erhvervsvirksomheder skaffer hjem til landet.

Selvcensur nødvendigt

Han fortsætter sin argumentation med, at danske virksomheder er vant til at færdes i et internationalt kundemiljø og er optaget af at vise respekt for andre mennesker, som er født ind i andre kulturer og traditioner.

"Og vi øver os på at undlade at træde på andre folkeslags religiøse og kulturelle fundamenter. Hvis vi ikke kan det, bliver vi sendt tilbage til Danmark med tomme ordrebøger," skriver Niels Due Jensen, som noget kontroversielt minder Henriette Kjær om, at erhvervslivet og specielt eksporterhvervene derfor også er nødt til at arbejde med en vis selvcensur.

"Vi (?) er nødt til at omgås ytringsfrihed med respekt for andre mennesker og også praktisere en vis selvcensur for ikke unødigt at såre og forhåne," mener Niels Due Jensen, som mener, at mindre konfrontation frem for mere er vejen frem. Karikaturtegninger af Muhammed og beslægtede krænkelsesmidler er i Niels Due Jensens verdensbillede lig med mere konfrontation.

Alliance

"I stedet for at fare hysterisk frem - som Henriette Kjær, Pia Kjærsgaard og på det seneste desværre også Villy Søvndal - skal vi i den vestlige verden alliere os med verdens moderate muslimer og kæmpe for tolerance og fredelig sameksistens," lyder Due Jensens opfordring.

Selve forhistorien til Niels Due Jensens genindtræden i Muhammed-debatten er, at Hartvig Jeppesen onsdag den 5. marts i et læserbrev i Børsen skrev om, hvordan genoptrykningen af tegningerne havde kostet hans firma en mangeårig kunde, fordi denne af den saudiarabiske regering var blevet instrueret til at opsige samarbejdet med Dan-Sound. Det fik Hartvig Jeppesen til at beklage sig over den provokerende danske brug af ytringsfriheden.

Indlægget fik flere politikere, herunder Henriette Kjær og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt til at fare i blækhuset. Henriette Kjær rejste bl.a. spørgsmålet om, hvor mange penge man mon kunne få, hvis man satte ytringsfriheden til salg på det frie marked. "100 kr.? 100 mio. kr." 100 mia. kr.?", lød spørgsmålet og hun undrede sig over, at en erhvervsdrivende som Hartvig Jeppesen åbenbart mener, at ytringsfriheden kan gøres op i penge og oven i købet er parat til at begrænse den for at bevare sine markedsandele.

Hun sluttede sit indlæg med at håbe på, at Hartvig Jeppesens indlæg var en enkelt smutter og ikke et udtryk for dansk erhvervslivs holdning. En enkelt smutter var der dog ikke tale om. I hvert fald finder Niels Due Jensen det nødvendigt at komme Hartvig Jeppesen til undsætning.