Tip     Print     RSS     Del    

Kommentar: Vestligt selvsving over ”Fitna”

Af  Niels Lillelund, kommentator

Offentliggjort 29.03.08  kl. 16:03 

Folk i vesten stikker hovedet i busken i håb om, at virkeligheden forsvinder omkring dem.

Logikken er jo gribende.

Islam er en fredselskende religion, og den, der påstår noget andet, pådrager sig en frygtelig risiko for bål, brand og blodsudgydelser. ”Fitna” er farlig. Alle holder vejret, fra Le Monde til Lolland-Falsters Folketidende, fordømmelserne strømmer ind, og Irans udenrigsminister finder filmen afskyelig. Han er en sart og forfinet sjæl, en muslimsk mimose.

Nu er Wilders' film ikke i sig selv et vigtigt debatindlæg. Vi har set billederne før, vi har hørt hadets hvæsen fra imamerne, vi har set kvinder blive stenet og børn og homoseksuelle blive hængt, vi kender Koranpassagerne, så i den forstand bringer Wilders intet nyt frem, der i sig selv kunne afføde nye diskussioner.

Men reaktionerne på hans film forlener den med et selvopfyldende skær. Det er den forargede offentlighed, det er alle de pæne, tolerante mennesker, der besjæler Wilders produkt med betydning, og det er selvfølgelig vældig ironisk. Hans påstand er, at islam kvæler friheden, og han kan som en anden Grundtvig slå sig for brystet med ordene: Jeg er selv beviset.

Rent filmisk minder Wilders i sin fremgangsmåde mest om Michael Moore, om end ikke så underholdende. Det skyldes dels mangel på talent, dels vel også, at det er ulig sjovere at gøre grin med Bush end at betragte den terrængående islam i nærbillede.

Der er sgutte så meget at grine ad, når imamerne ruller sig ud, og når en forsamlet vestlig intelligentsia undskylder og forklarer dem og fordømmer deres kritikere, så må smilet stivne i afmagt.

Forskellen på Moore og Wilders er den reaktion, de afføder, og den er i sig selv langt mere illustrerende end nogen film. Når man basher Bush, vinder man priser og klapsalver i Cannes. Når man basher islam, får man enden på alvorlig komedie, og en dånende vestlig offentlighed må have lugtesalt, mens de skræmte som harer søger at opfinde vigtige og principielle og voksne begrundelser for ikke at ville bringe filmen.

Både DR og RUC-professor Jørgen Poulsen mente, at filmen jo lå på nettet, så hvorfor bringe klip fra den? Ja, hvorfor? Man kan også finde Jørgen Poulsen på nettet, og dog synes Jørgen Pulsen ikke at være af den opfattelse, at der derfor ikke er grund til at bringe Jørgen Poulsen, så måske stikker der noget andet under?

I Danmarks Radio sammenlignede nyhedsredaktøren fænomenet med en film, der nedgjorde jøderne og Holocaust, og det samme har socialdemokraten Mogens Jensen gjort.

Det er en ret uheldig sammenligning, hvad man kan forvisse sig om ved at se ”Fitna”. Eller bedre: ved at læse nogle af de glimrende og oplysende bøger, der faktisk er skrevet om tilstanden i Mellemøsten.

For hvor er det nu, der er salg i ”Mein Kampf”? Hvor er det, man læser ”Zions Vise Protokoller”? Hvor er det, at børn opdrages til jødehad? Hvem er det, der taler om at udslette Israel fra verdenskortet, og hvor er det, at man synes, at Hitler havde fat i noget af det rigtige?

Det er i Mellemøsten. Det er blandt muslimer. Sådan er det desværre.

Wilders klipper sammen og manipulerer primitivt, men han har ikke selv lavet klippene. Det var ikke Wilders eller en propagandistisk højrefløj, der styrede flyene ind i Word Trade Center i Allahs navn. Det er ikke Wilders, der hugger hovedet af vestlige gidsler og optager det på film. Det var ikke Wilders, der slog Theo van Gogh ihjel og stak en rituel kniv i ham sådan bare for en sikkerheds skyld.

Alt sammen begivenheder, der kan synes nok så forargelige og oprørende som dette, at en mand laver en primitiv film om dem.

Sært nok synes den officielle vestlige offentlighed at være enige om, at nok er begivenhederne slemme, men filmen om dem er lige godt værre.

Det er, som om man tror, at hvis vi bare lukker øjnene længe nok, så skal virkeligheden nok blive helt væk.