Tip     Print     RSS     Del    

Derfor spiser vi varme hveder

Af  MARIE-LOUISE ANDERSEN

Offentliggjort 07.05.09  kl. 06:56 

Traditionen tro byder mange bagere i dag på friskbagte hveder. Men hvorfor er det nu, at vi spiser varme hveder før store bededag?

De varme hveder lokker i mange bagerbutikker i dag. Foto: Anni Kristensen

Afstemning

Skal du spise varme hveder i aften?

Ja

Nej

Det ved jeg ikke endnu

Ja
64%

Nej
27%

Det ved jeg ikke endnu
8%

Stemmer i alt: 10453

TV-indslag

Kokkeskolen 3

Kokkeskolen 2

Se alle >>

Relaterede artikler

Derfor holder vi Store Bededag

Derfor fejrer vi pinse

Diætist: Varme hveder usunde som slik

Varme hveder er oprindeligt ikke nogen religiøs tradition. Det er nærmere en praktisk foranstaltning, og hvederne burde først varmes og nydes på selve store bededag – hvis traditionen skulle følges.

Arbejdsfri dag for bagerne

Skikken med varme hveder stammer nemlig fra den tid, da store bededag var arbejdsfri bede- og bodsdag.

Når kirkernes klokker ringede, betød det, at alle skulle holde fri og al handel skulle ophøre. Samtidig skulle alle afholde sig fra arbejde, rejser, leg og spil.

Også bagerne skulle holde fri og kunne derfor ikke bage brød. I stedet bagte de hvedetvebakker dagen før, så folk kunne købe dem dagen inden store bededag og varme dem på selve dagen.

En kombinationsdag

I dag er store bededag primært kendt som en fridag for alle, som indledes ved at spise varme hveder aftenen før. Oprindeligt var store bededag blot en ud af mange dage, hvor fromme borgere fastede og præster prædikede.

Dagen blev lovfæstet i 1686 af kong Christian V og indført af biskop Hans Bagger fra Roskilde. De slog flere helligdage sammen til en stor bede- og bodsdag, der faldt den fjerde fredag efter påske. Før 1686 blev der holdt en række fester, hvor man drog rundt i sognet med et kors. Det er disse såkaldte "gangdage", der siden er blevet ændret til store bededag.

Store bededag overlevede

I 1686, da store bededag blev lovfæstet, var der mange andre helligdage, blandt andet helligtrekongersdag, 3. juledag, kyndelmissedag, sankt hans dag samt mortens og mikkelsdag.

Ved en stor reform i 1770 blev alle disse, og flere, afskaffet på opfordring af kong Christian VII's livlæge Struense. Selvom halvdelen af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet, overlevede store bededag dog og bliver den dag i dag stadig fejret med gudstjenester rundt om i landets kirker. Det er også en stor konfirmationsdag.

Fpn.dk: Diætist: Varme hveder usunde som slik