
Offentliggjort 27.04.08 kl. 00:39
39 udviklingshæmmede har fået misbrugt deres beboerkonti for tilsammen 306.475 kroner på bostedet Tokanten under Københavns Kommune.
Forstanderen lod beboerne betale for dyner, puder, sugelagner, lift, seng og en række andre ting, som bostedet skulle have betalt, viser en kulegravning foretaget af Københavns Kommunes Socialforvaltning.
Det skriver Berlingske Tidende.
Hverken de udviklingshæmmede og deres pårørende er ikke orienteret, men de har udsigt til at få deres penge retur samt en undskyldning, skriver en kontorchef i forvaltningen i et brev til Folketingets Ombudsmand, som avisen er i besiddelse af.
Selv om brevet blev afsendt for godt en uge siden, var hverken den ansvarlige socialborgmester, Mikkel Warming (Enh.), eller Socialudvalget i kommunen fredag orienteret om sagen.
Det får nu konsekvenser for de ansvarlige i forvaltningen, oplyser Mikkel Warming.
Kilde: Berlingske Tidende
Annonce:
Annonce:
Annonce: