Offentliggjort 05.05.08 kl. 18:01
Carsten Juste forsvarede i landsretten Morgenavisen Jyllands-Postens ret til at bringe de 12 Muhammed-tegninger for to et halvt år siden.
Carsten Juste forsvarede i landretten Morgenavisen Jyllands-Postens ret til at bringe Muhammed-tegningerne. Arkivfoto: Torben Stroyer
For første gang siden sagen om Muhammed-tegningerne blev offentliggjort 30. september 2005, blev Morgenavisen Jyllands-Postens daværende chefredaktør, Carsten Juste, i dag afhørt om sagen i retten. Det skete, da Vestre Landsret i Viborg tog hul på ankesagen, anlagt af Det Islamiske Trossamfund i Danmark og seks andre muslimske foreninger.
Byretten i Århus afviste 26. september 2006, at de 12 tegninger og den ledsagende tekst indeholdt ærefornærmende sigtelser om, at Islam, profeten Muhammed og muslimer er eksponenter for og tilhængere af krig, kvindeundertrykkelse, kriminalitet og terror, og frikendte avisens ansvarhavende chefredaktør Carsten Juste og kulturredaktør Flemming Rose.
Carsten Juste fastslog i landsretten, at formålet med at bringe tegningerne ikke var at provokere, men at undersøge omfanget af den selvcensur blandt danske tegnere, som Kaare Bluitgen havde oplevet, da han ikke kunne finde en, der ville lægge navn til tegninger til en børnebog om Muhammed af frygt for konsekvenserne.
Sagsøgers advokat, Michael Christiani Havemann, borede i, hvorfor Carsten Juste havde udskudt trykningen af tegningerne, som i et brev til 40 bladtegnere var fastsat til 25. september.
»Sagen egnede sig ikke til Jyllands-Postens søndagstillæg ”Indblik”, som er avisens journalistiske flagskib, stedet for grundig undersøgende journalistik. Den passede bedre i ”KulturWeekend”, som har videre rammer for debat og artikler om værdikampen,« sagde Juste.
Havemann ville vide, om han ikke havde forudset, at muslimer ville blive krænket?
Carsten Juste svarede, at han havde bedt nogle af bladets journalister stikke fingeren i jorden, og at en af dem, som har stort kendskab til indvandrere og muslimer, havde advaret på moderat niveau imod at bringe tegningerne med henvisning til, at Islam forbyder at afbilde profeten.
»Men ikke alle muslimske lande forbyder tegninger af Muhammed, i Iran kan man endda købe glansbilleder med profeten,« sagde Carsten Juste.
Inden tegningerne blev trykt, havde han også bedt om at få undersøgt, hvorfor kun 12 af de 40 medlemmer af danske bladtegneres forening havde reageret på opfordringen til at tegne profeten Muhammed, som de så ham.
»De havde forskellige forklaringer, typisk brød de sig ikke om Jyllands-Postens projekt,« sagde Juste.
Han har på intet tidspunkt forestillet sig, at projektet skulle være på kanten af straffeloven.
»Der er også tale om hån, spot og latterliggørelse, når politikerne bliver til grin i Cirkusrevyen, og jeg er selv blevet hånet for at have bragt tegningerne. Det rammer jo ikke de laveste lag i samfundet, Islam er en stor, magtfuld religion,« sagde han.
Især Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen har virket stødende. Tre repræsentanter for sagsøgerne slog fast, at Muhammed er rollemodel for alle praktiserende muslimer, og når man krænker ham, krænker man også dem personligt.
Kasem Said Ahmad, medlem af Det Islamiske Trossamfunds bestyrelse og tidligere talsmand: »Muslimer efterlever, hvad profeten plejer at gøre. Jeg opfatter bomben i hans turban som en beskyldning for vold, den sætter lighedstegn mellem Islam og terror.«
Ismail Ben Jerbah, formand for Det Islamiske Trossamfund på Fyn: »Jeg føler, jeg bliver betragtet som potentiel terrorist, når man sætter Muhammed i forbindelse med terror.«
Mohammed Slaimann, formand for Islamisk Oplysningscenter: »Hvis man beskylder profeten for noget, er det det samme som at bebrejde mig.«
Sagen fortsætter i morgen med afhøring af islamforsker Jørgen Bæk Simonsen fra Syddansk Universitet.
"Vi er kede af, at mange muslimer har betragtet de 12 tegninger i JP som en krænkelse af profeten Muhammed (...) Hverken den danske regering eller det danske folk har nogen som helst intentioner om at krænke muslimer eller medlemmer af nogen anden trosretning."
"De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde."
"Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykningen af Karikaturtegningen at krænke muslimer i Danmark eller andre steder. (...) Vi undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genoptrykke Karikaturtegningen".