
Jørgen Christensen mister sine dyr. Øremærkning af besætningen på omkring 200 dyr betyder ikke, at reglerne for registreringen er opfyldt. Foto: Holger Bundgaard, Polfoto.
Offentliggjort 07.05.08 kl. 13:28 - opdateret kl. 15:25
Landmand Jørgen Christensens 200 køer skal aflives på trods af, at en del af dem nu er blevet øremærket. Et øremærke er ikke nok, fastslår Fødevarestyrelsen.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen gik onsdag morgen i gang med at tvangsfjerne landmanden Jørgen Christensens køer. Det sker, selv om hjælpsomme borgere de seneste dage har hjulpet med at øremærke køerne, som loven foreskriver.
Redaktionen har modtaget flere henvendelser fra uforstående landmænd, der undrer sig over, at dyrene nu alligevel skal aflives.
Hos Fødevarestyrelsen er man dog ikke i tvivl om, at slagtning af dyrene er den eneste rigtige løsning på konflikten, som begyndte i 1998.
"Øremærkning er ganske enkelt ikke nok. Det afgørende er, at køerne er identificerbare, og det bliver de ikke, blot fordi der isættes øremærker," konstaterer kontorchef i Fødevarestyrelsens husdyrsundhedsafdeling, Birgit Hendriksen.
"Det er da flot, at borgere har forsøgt at hjælpe landmanden, men det ændrer altså ikke noget."
For at en kvægbesætning overholder EU's regler, skal en hel stribe oplysninger være tilgængelige for hvert enkelt dyr.
"Forordningen siger, at dyr skal øremærkes, inden de fylder 20 dage. Desuden skal de have en "stambog" med fødselsdato, køn, race, id-nummer på dyrets mor, en udførlig oversigt over de besætninger, som dyret har været i kontakt med gennem dets levetid, herunder også besætninger i forbindelse med død eller slagtning. Besætningsejeren skal have en ajourførte oplysniger for hvert enkelt kreatur i besætningen, samt for dyr der tidligere har befundet sig i besætningen. Hovedparten af disse oplysninger findes ikke i Jørgen Christensens landbrug, og dermed er vi nødt til at fjerne dyrene," siger Birgit Hendriksen.
Loven omkring registreringen af dyr blev strammet væsentligt i begyndelsen af det nye årtusind på grund af flere fund af kogalskab i irske og britiske besætninger. Og selv om kontorchefen finder det ærgerligt, at dyrene må slagtes, er Fødevarestyrelsens prioritering alligevel klar.
"Vi sætter fødevaresikkerheden højest. Det er ganske normal procedure, og vi har gjort, hvad vi kunne for at undgå at stå i denne situation. EU-forordningen giver utvetydigt hjemmel til at tvangsfjerne eller aflive dyr, der ikke opfylder kravene til øremærkning og registrering, uden at der ydes kompensation. På trods af dette har vi gennem de sidste ti år tilbudt Jørgen Christensen forskellige løsninger, men han har afvist," siger Birgit Hendriksen.
"Vi har i flere omgange, senest i november 2007, fået rettens ord for, at Jørgen Christensen ikke har ret til at holde dyr. Nu tager vi så konsekvensen."
Den intensive registrering og overvågning af kvægbesætninger sker for at undgå smitsomme sygdomme som eksempelvis kogalskab. Og netop i Jørgen Christensens besætning er der konkret mistanke om en ellers udryddet sygdom.
"Da vi senest kontrollerede besætningen i 2001, registrerede vi et positivt tilfælde af kvægsygdommen BVD - bovin virus diarré - som er en særdeles smitsom virus, der ellers anses for udryddet i Danmark. Vi ved ikke, om andre dyr hos den pågældende landmand er smittet, da vi ikkehar kunnet genneføre kontrol siden 2001," siger Birgit Hendriksen.
Sygdomsudbruddet hos besætningen i Læborg er særligt kritisk, da marken ikke er tilstrækkeligt hegnet ind, og mange af dyrene derfor har haft kontakt til omkringliggende gårde.
Ifølge Birgit Hendriksen er alle muligheder for at redde dyrene nu udtømt.
"Retrospektivt kunne Jørgen Christensen have reageret og overholdt loven, nøjagtigt som alle andre landmænd må gøre. Men nu er det i realiteten umuligt at kontrollere dyrene tilstrækkeligt," konstaterer hun.
Tv: Jørgen Christensen mener, det er dyrplageri at øremærke køerne
Annonce:
Annonce:
Annonce: