Tip     Print     RSS     Del    

Nye optagelsesregler forsinker unges studiestart

Offentliggjort 19.05.08  kl. 07:35 

Et stort antal unge mennesker får i disse dage at vide, at de ikke kan komme ind på universitetet, fordi de ikke lever op til de nye optagelseskrav - og mange flere vil i løbet af sommeren få den samme besked.

Det er meldingen fra landets universitetet, hvor man lige nu sidder og behandler de første ansøgninger:

»Der er et stort antal unge, der kommer i klemme i løbet af de næste måneder. Det er mildest talt bekymrende,« siger Eva Teilmann, der er kontorchef på studieforvaltningen på Aarhus Universitet, til Dagbladet Information.

Problemet er, at den nye adgangsbekendtgørelse stiller strenge krav til, hvilke fag man skal have på hvilke niveauer for at kunne komme ind på en bacheloruddannelse. Vil man eksempelvis læse et humanistisk fag på universitetet, skal man have engelsk på B-niveau og et andet fremmedsprog på A-niveau - elles kan man ikke komme ind - uanset om dette sprogfag er relevant for uddannelsen eller ej.

For samfundsvidenskab og naturvidenskab gælder lignende regler. Men mange har ikke været klar over ændringerne og har derfor ikke taget de relevante suppleringsfag. De står nu i den uheldige situation, at de ikke kan komme ind på deres drømmestudie og må enten læse et andet fag eller vente et år.

For universiteterne kommer det til at betyde, at man får færre kvalificerede ansøgere og derfor må optage studerende med et lavere gennemsnit på nogle studier og formentlig få tomme studieplader på andre.

Endnu kun enkelte fag

Indtil videre er det kun kvote 2-ansøgerne og kvote 1-ansøgere fra særlige fag, der har afleveret deres ansøgninger. Men tendensen er allerede klar - 30 procent færre end sidste år har søgt ind via kvote 2 - og formand for Rektorkollegiet vil ikke blive overrasket, hvis man også får en tilbagegang på en tocifret procentsats, når kvote 1-ansøgningerne kommer i starten af juli:

»Jeg tror, det her bliver sommerens store samtaleemne - at der er mange, der ikke kan komme ind på deres uddannelser. Vi har sådan set fra start af påpeget, at der ville komme et problem, og nu er det her så,« siger Jens Oddershede, som henviser til, at Rektorkollegiets i deres høringssvar tilbage i 2005 netop påpegede, at mange unge ville komme i klemme, hvis man lavede ændringerne.

Udover at færre vil søge ind på uddannelsernes til sommer, vil en stor del af ansøgerne også få at vide, at de ikke lever op til kravene.

Svært at forklare folk

Én af dem, der lige nu sidder og giver den triste besked til de studerende, er Tine Arsinevici, der er vejlednings- og efteruddannelseskoordinator på Institut for Æstetiske fag på Aarhus Universitet. Hun er frustreret over at sidde og fortælle velkvalificerede studerende, at de ikke kan komme ind:

»Forleden snakkede jeg med én, der ikke kunne komme ind, fordi han havde engelsk på A-niveau og spansk på B-niveau. Engelsk er ellers mere brugbart, for man skal jo ikke læse tekster på spansk. Men havde det været omvendt, havde han godt kunnet komme ind - det er altså virkelig svært at forklare folk,« siger hun og gengiver den typiske reaktion:

»De spørger: 'Er det virkelig rigtigt, at jeg skal bruge et år på at supplere op på et fag, som jeg ikke skal bruge til noget?' Der må jeg så svare ja,« siger hun og tilføjer, at selv om reglerne har været ændret længe, er der mange af de unge, der ikke har været klar over det:

»Mange har først opdaget det nu. Man kan sige, at det skulle de måske have gjort noget før, men det er jo ikke fordi, man går og læser bekendtgørelser, når man går på gymnasiet,« siger hun.

Halvdelen opfylder ikke krav

På Musikvidenskab på Aalborg Universitet har man allerede fået sine kvote 1-ansøgere, fordi der er en optagelsesprøve på studiet. Og her er resultatet skræmmende - halvdelen af ansøgerne lever ikke op til de nye krav:

»Det er helt barokt. Vi har fået 24 ansøgere, hvilket faktisk er stigning på 50 procent i forhold til sidste år, men alligevel får vi kun 12 til optagelsesprøve - sidste år havde vi 16. Det vil sige, at holdet ender med at blive mindre, selv om vi har flere ansøgere,« fortæller Martin Knakkergaard, der er fagkoordinator på uddannelsen.

Han mener, at det konkrete tiltag er det stik modsatte af, hvad politikerne siger, de gerne vil:

»Det her står i direkte modsætning til alle skåltalerne, der handler om flere højtuddannede og et generelt højere niveau. Vi får færre højtuddannede, og hvordan skulle vi på musik få et højere niveau, fordi vi sorterer dem med de høje gennemsnit i musik på højniveau fra - og i stedet tager dem med begyndersprog på A-niveau?« spørger han.

Dispensation?

Som det ser ud nu, er der ingen mulighed for at dispensere fra reglerne. Det mener formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, at man bliver nødt til at genoverveje:

»Nu er opgaven at tage hensyn til de unge mennesker, der er kommet i klemme, så vi kan få dem samlet op igen - så politikerne må overveje at lave nogle dispensationsordninger, så vi ikke får en hel årgang, der bliver fanget i en tidslomme og måske mister lysten. Vi bliver nødt til at se på reelle løsninger,« siger Jens Oddershede.

Videnskabsminister Helge Sander (V) erkender, at en stor gruppe unge mennesker kan komme i klemme, fordi de ikke har de rette fag til at komme ind på deres uddannelser:

»Jeg har mødt problemstillingen, og jeg har vidst, at den kunne opstå. Men vi har ikke kunnet gøre mere, end vi har gjort. Den nye bekendtgørelse har været offentligt kendt siden maj 2005, og enhver har kunnet se, hvis de havde et problem, og så kunnet supplere med de fag, de mangler.«

Helge Sander har derfor ikke tænkt sig at give yderligere dispensationsmuligheder end de allerede fastlagte:

»Der findes allerede muligheder for dispensation. Blandt andet kan man optage studerende på betingelse af, at de efterfølgende består et suppleringskursus. Men jeg vil ikke indføre yderligere dispensationsmuligheder,« siger Helge Sander til Information.

Kilde: Information