Et 600 mw jævnstrømskabel under Storebælt vil fra 20. august forbedre elforsyningsnettet i Danmark. Arkivfoto
Offentliggjort 13.06.08 kl. 22:30
Muslingerne, edderfuglene og fiskene blev i og omkring Storebælt trods frygt for, at Storebæltsbroen ville betyde det modsatte.
Kaffen på Storebælts-færgerne er der næppe mange, der savner, hvis nogen overhovedet kan huske, hvor dårligt den smagte. I dag, kun 10 år efter åbningen af vejforbindelsen over Storebælt, er det næsten ikke til at forstå, at det en gang tog en times tid at komme over farvandet mellem Sjælland og Fyn.
Men da byggeriet gik i gang i 1988, var der stadig stor modstand i befolkningen. Og ikke mindst folk med kendskab til naturen var bekymret for, hvad sådan en kæmpe tværs over et vigtigt vand for både fisk og fugle ville betyde.
Ville der være gennemstrømning nok af saltvand til Østersøen, eller ville torskeynglen få det endnu sværere? Og hvad med edderfuglene, som hentede deres føde på muslingebankerne i Storebælt?
Store betænkeligheder
Svend Bichel, der var præsident i Danmarks Naturfredningsforening fra 1984-96, netop mens diskussionen om broen var på sit højeste, havde store betænkeligheder ved, hvad den kunne gøre ved naturen og miljøet.
»I dag må vi nok indrømme, at det heldigvis ikke gik så galt. Men den gang kæmpede vi hårdt for, at forholdene burde have været undersøgt meget grundigere, inden man gik i gang. Man gjorde slet ikke nok for at undersøge, hvad konsekvenserne ville være for udskiftning af saltvand i Østersøen, muslinger, edderfugle og andre dyr og planter. Det mener jeg stadig,« siger Svend Bichel.
»Tiden har vist, at de negative biologiske konsekvenser blev væsentlig mindre, på nogle punkter måske endda lidt bedre. I og med, at man ikke kan trawle i området omkring de sten, der er lagt ud, har fisk og bunddyr bedre muligheder for at finde føde og gemme sig,« lyder det fra Svend Bichel i dag.
Re-koloniserede
Selskabet bag broen, Sund & Bælt, konstaterer i sin seneste miljøredegørelse fra 2007, at det lokale plante- og dyreliv var påvirket i anlægsfasen, men allerede i 2000 var arterne re-koloniserede i området, og det billede er bekræftet ved observationer 10 år efter de store afgravninger.
»Den gang gik diskussionen mest på de biologiske konsekvenser. Men i dag kan man diskutere, om det er godt med den øgede trafik. Man kan spørge, om det så havde været bedre at beholde færgerne for at skåne trafikken mellem landsdelene? Nej, for de var bestemt ikke miljøvenlige,« lyder det fra Svend Bichel.
Mols-Liniens hurtigfærger har han heller ikke meget fidus til - han kalder dem klimafråds - men erkender samtidig, at han som bosat i Jylland selv har brugt både fly, hurtigfærger og Storebæltsbroen, når han skulle til og fra København, hvad der skete tit både i hans tid som præsident i naturfredningsforeningen og senere som chef for Danmarks Miljøundersøgelser på Kalø.
Positiv holdning
I dag vil de færreste undvære broen. 83 pct. havde en positiv holdning til Storebæltsforbindelsen allerede et år efter åbningen.
Og kaffepausen på vejen mellem landsdelene? Ja, den kan man jo stadig tage på rastepladserne både før og efter Storebælt. Og kaffen er i hvert fald ikke blevet ringere.
Annonce:
Annonce:
Annonce: