Ny Alliances leder Naser Khader besvarer spørgsmål fra Christiansborg-reporterne efter dagens pressemøde. Foto: Lars Krabbe
Offentliggjort 24.06.08 kl. 21:53
Eksklusionen af Jørgen Poulsen fra folketingsgruppen efterlader ifølge partiformand Naser Khader Ny Alliance i en drømmeposition.
Ny Alliance er nu kun to medlemmer tilbage i folketingsgruppen, men det er en drømmeposition, mener partiformand Naser Khader. Nu skal han og Anders Samuelsen ikke længere gå på kompromis.
"Alternativet til at ekskludere Jørgen Poulsen af gruppen er, at vi skal ud og latterliggøre os igen om tre uger, når han går ud med en ny udmelding. Nej, nu er vi tilbage til drømmepositionen," siger Naser Khader.
Hvad mener du med det?
"At det var der, Anders og jeg startede, da vi forlod de radikale. At vi har måttet gå på kompromis med de ting, vi gerne ville, fordi der var så mange, der koblede sig til projektet. Nu er vi tilbage ved udgangspunktet, og det er at sige de ting, som andre ikke tør at sige, tale for de nødvendige reformer, være totalt klare i værdidebatten, kæmpe for en realistisk integration og åbne for omverden i forhold til kvalificeret arbejdskraft. Også det med at vi forlod de radikale, fordi de simpelthen ikke ville have noget med Dansk Folkeparti at gøre. Hvor vi sagde, at vi gerne ville minimere partiets indflydelse, men at måden, man minimerer deres indflydelse på, er at sidde med ved samme forhandlingsbord. Så vi er faktisk tilbage ved ønskepositionen,<< siger Khader.
Men politik er vel ikke bare at kunne sige, hvad man vil, men at få indflydelse, så hvordan kan det være en drømmeposition at være to i stedet for fem?
»Jamen, vi har da foreslået nogle ting i løbet af foråret, som er blevet lyttet til, uden at man tænkte, de har kun tre mandater. Tag nu forslaget om dobbelt statsborgerskab. Tag forslaget om veteranpolitik. Tag hele værdidebatten. Der handler det mere om argumenter end om mandater,« siger Khader og understreger, at Ny Alliance også fik fingeraftryk på finansloven, og at regeringen nu opretter et antiradikaliseringscenter.
SE OGSÅ: Naser Khader: Det er ikke er knæk
Annonce:
Annonce:
Annonce: