Tip     Print     RSS     Del    

Krondyrt naboskab

Af ERIK NØRBY

Offentliggjort 01.07.08  kl. 22:45 

Skader fra krondyr, der æder landbrugsafgrøder, er nogle steder så omfattende, at landmændene sætter kilometerlange hegn langs skoven.

Indhegning af statsskovene - udefra. Det bliver virkelighed flere og flere steder, hvor store flokke af krondyr morgen og aften foretrækker de frodige, velgødede marker udenfor frem for det forpjuskede græs inde i skoven.

»Nu går jeg i gang med at sætte 1.400 meter hegn op ind mod skoven. En anden lodsejer her i området har sat fem km hegn op,« siger landmand Ole Tranberg, der er nærmeste nabo til den 3.500 ha store statsejede Gludsted Plantage sydøst for Ikast og repræsenterer landbruget i hjortevildtgruppe Midtjylland.

Hans kollega i hjortevildtgruppe Vestjylland, konsulentleder Allan Lunde, bekræfter:

»Flere og flere landmænd sætter hegn op ind mod skoven. Jeg har set hegn, der er længere end to km. En kartoffelavler fra Torsted nordøst for Ringkøbing jager flere hundrede krondyr ud af sin kartoffelmark hver dag. Det rammer forholdsvis få, men for dem bliver det værre og værre, for bestanden af krondyr vokser og vokser. De store dyr æder meget hver dag, og hvis 50 eller 100 kaster sig over den samme mark, bliver den ødelagt - også fordi dyrene tramper rundt,« siger Allan Lunde.

Han har længe argumenteret for, at de ramte landmænd skal have kompensation for skaderne.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) arbejder for, at vi får mere kronvildt, men det skal helst ske ved, at dyrene spredes til nye områder.

Ønsker en fordobling
»Vi ser gerne en fordobling på landsplan, og det kan ikke undgå at give problemer med vildtskader. I DN mener vi, at de ramte landmænd skal kompenseres, hvis de sår vildtafgrøder til krondyrene eller for de tab, de lider,« siger DN's vicepræsident, Poul Hald-Mortensen.

Med de stigende kornpriser regner Ole Tranberg med at tabe op mod 100.000 kr. i år på grund af krondyrenes forkærlighed for hans bygmark, men han mener ikke, at erstatning er vejen frem.

»Skove i områder med krondyr - også statsskove - skal i stedet forpligtes til at udlægge 10 pct. af arealet til permanente vildtagre. Og så skal der skydes nogle flere dyr,« siger Ole Tranberg.

Skovrider Poul Ravnsbæk, Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland, der bl.a. omfatter Gludsted Plantage, vil gerne komme naboerne i møde. Men et ønske om at så vildtagre i et tidligere stormfaldsområde er foreløbig stødt imod bestemmelserne i skovloven om, at fredsskovpligtige arealer skal genplantes.

Desuden er alle statsskove certificerede for at fremme bæredygtig skovdrift, og det lægger begrænsninger på brug af gødning.

Og uden gødning er det som havregryn uden sukker i forhold til markerne udenfor, som vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus i Skov- og Naturstyrelsen siger.

»Vi hjælper gerne landmændene med skræmmemidler, og hvis det ikke hjælper, kan de få dispensation til at skyde kalve fra den 15. juli. Det har hurtigt den effekt, at dyrene holder sig væk. Men ikke ret mange landmænd søger om at få lov,« siger Sandor Hestbæk Markus, der også opfordrer til at skyde flere hundyr frem for hjorte.