
Offentliggjort 04.07.08 kl. 15:56
SF retter en hård kritik mod forsvaret i sagen om de danske helikoptere i Afghanistan, der har fået hedeslag. Varmen betyder, at forsvaret har pillet skytten og maskingeværet af helikopterne, ellers ville flyveturene blive mærkbart forkortet.
- Alle vidste, at varmen ville give problemer. Jeg stillede selv talrige spørgsmål om det problem og den manglende aktionsradius for helikopterne, og der svarede man, at der ikke var problemer. Jeg synes, at det her er et udtryk for, at sagen om helikopterne er blevet behandlet meget dårligt fra forsvarets side med ufuldstændige oplysninger til offentligheden og Folketinget, siger SF's forsvarsordfører Holger K. Nielsen.
Helikopterne er kommet af sted, og derfor er det ifølge Holger K. Nielsen de ansvarlige i den danske lejr i Afghanistan, der tager stilling til sikkerheden.
Man må gå ud fra, at den er højt prioriteret for helikopterne, lyder det.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: