Offentliggjort 02.08.08 kl. 10:59
Et postbud i Roskilde havde absolut ikke lyst til at gå med post. Det kostede ham jobbet.
Fredag morgen blev han opdaget, da han var i færd med at smide dagens post og aviser i en skraldecontainer.
Det var en beboer, som netop stod og ventede på et brev, som opdagede post-synderen.
- Jeg blev noget forbavset, da jeg så, at han bare tømte tasken med hele indholdet ud i containeren, siger beboeren til Roskilde Avis.
Hun gik resolut ned til containeren for at redde brevene, og ringede derefter til Post Danmark, der kvitterede med at fyre postbudet med øjeblikkelig virkning.
Det dovne postbud undgik politianmeldelse, da breve og aviser blev reddet.
Annonce:
Annonce:
Annonce: