Tip     Print     RSS     Del    

Indvandrere fravælger storfamilie

Af HANNE FALL NIELSEN

Offentliggjort 22.08.08 kl. 22:30

Fødselstallet falder så drastisk blandt indvandrerfamilier, at Danmarks Statistik må ændre befolkningsprognosen.

Klik på grafik for at se større version

Relaterede artikler

Kontant bonus for at lære dansk

Fatima og Frederikke får - trods forskellig baggrund - efterhånden lige mange eller lige få børn.

Den seneste Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik dokumenter, at kvinder med indvandrerbaggrund har lagt de store børneflokke bag sig og nu opfører sig aldeles dansk. Mens kvinder fra ikke-vestlige lande for 14 år siden fødte 3,41 børn i gennemsnit, nedkommer den samme gruppe i 2007 med knap to børn. Tæt på det danske gennemsnit på 1,85 børn pr. kvinde.

»Indvandrerkvinderne har erfaret, at vilkårene i det danske samfund gør det vanskeligt med store familier. Der stilles krav til forældrene om at engagere sig i børnenes skole, institution og fritidsliv, og det vil indvandrerkvinderne naturligvis gerne leve op til,« siger integrationskonsulent Esma Birdi, der selv har tyrkisk baggrund - og er mor til tre børn.

Hun er ikke i tvivl om, at den faldende fødselsrate blandt både indvandrere og deres efterkommere er udtryk for en integrationssucces.

»Den unge generation er præget af det danske, og de vil meget gerne på arbejdsmarkedet og gøre karriere,« siger hun og peger på, at den samme udvikling i fødselstallet finder sted i de lande, som indvandrerne kommer fra.

»I hvert fald i byerne, og det er jo det liv, disse kvinder vil leve. Det er derfor, de er kommet til Danmark,« siger Esma Birdi, som bestemt ikke oplever, at de færre børn i reden er et tungt fravalg for indvandrerkvinderne.

Prisen overvejes ikke

»Så langt er integrationen netop ikke kommet. I dag er der jo mange danske kvinder, der overvejer karrieren og vurderer, om det er prisen værd, hvis det betyder få eller ingen børn. Sådan tænker de færreste unge indvandrerkvinder - endnu i hvert fald,« siger hun.

For integrationskonsulent Manu Sareen handler det mere om en udvikling fra tradition til modernitet end om etnisk baggrund.

»Man ser den samme udvikling alle steder i verden. I landsbyen, hvor traditionen dominerer, er der stadig store børneflokke, mens der i storbyen med den moderne livsform fødes langt færre. Det sker alle steder,« siger Sareen, der selv er far til tre.

Fire børn = sigøjnerfamilie

Selv om tallene jævner sig, er fordommene om børnerige indvandrerfamilier ikke døde, fastslår Manu Sareen. Han nævner et eksempel fra sit eget liv:

»I et øjebliks overmod overvejede min kone og jeg det fjerde barn, men en af mine venner sagde spontant: Hold nu op, Manu, det kunne du gøre, hvis du var dansker. Med din baggrund vil det bare blive en sigøjnerfamilie,« siger han.

Dansk Folkeparti har i hele partiets levetid brugt bekymringen for flere og flere med indvandrerbaggrund i Danmark som brændstof.

De nye tal kalder integrationsordfører Hans Kristian Skibby »for et positivt skred«.

»Det kan godt være, vi skal justere retorikken lidt. Jeg tror, at det faldende fødselstal blandt indvandrere kan tilskrives, at færre helt unge kommer herop og bliver tvangsgift,« siger Skibby - far til to små børn.

»Og jeg vil ikke udelukke, at der kommer flere,« siger Hans Kristian Skibby.

Det nye fødselstal betyder, at Danmarks Statistik har revideret befolkningsfremskrivningerne og nedskrevet gruppen af danskere med indvandrerbaggrund. Den største årsag er et fald i indvandringen, og derefter kommer det faldende fødselstal.

I dag regner Danmarks Statistik med, at der vil være 330.700 mennesker i Danmark med ikke-vestlig baggrund i 2040.

For blot med seks år siden - i 2002 - lød prognosen på 512.000 danskere med ikke-vestlig baggrund.