Hares El Daoud er ind til videre den eneste med arabisk baggrund i Toftegårdens 99 plejeboliger i Århus. Men det vil ændre sig fundamentalt de næste år, vurderer ekspert. Foto: Nicolai Lorenzen
Offentliggjort 31.08.08 kl. 22:15
Kraftig stigning i antallet af ældre med ikke-vestlig baggrund giver kommunerne en økonomisk udfordring.
Når beboerne på plejehjem og i ældreboliger i fremtiden hilser på hinanden og personalet, bliver det oftere og oftere med et »salam aleikum« eller et »cháo«. Antallet af ældre tyrkere, vietnamesere og andre over 65 år med flygtninge- og indvandrerbaggrund vil nemlig stige voldsomt i de kommende år.
Om 10 år vil der på landsplan være 21.194 ældre med ikke-vestlig baggrund, viser en befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Det svarer til en stigning på 75 pct., mens stigningen i landets tre største byer ligger tæt på 100 pct.
De ældre flygtninge og indvandrere får oftere diabetes, psykiske lidelser og hjertekarsygdomme end danskere, og samtidig betyder ændrede familiemønstre, at de ældres børn ikke længere pr. automatik tager sig af deres plejekrævende ældre i hjemmet. Kommuneforeningen KL taler om en særligt sårbar gruppe med et voksende plejebehov og anbefaler, at kommunerne tænker udviklingen ind i budgetlægningen.
SF-rådmand: En megaudfordring
»Dette bliver en megaudfordring for alle de største byer i Danmark,« konstaterer den århusianske ældrerådmand, Dorthe Laustsen (SF), der kalder udsigten til en øget efterspørgsel på pleje for en etnisk ældrebombe og kræver, at regeringen afsætter flere penge til opgaven på finansloven.
Københavns Kommune har hyret et konsulentfirma til at se på udviklingen og komme med anbefalinger til, hvordan man skal forholde sig til boomet blandt ikke-vestlige ældre, og kommunen arrangerer i samarbejde med KL en temadag i september om problemstillingen.
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) peger på, at opgaven må løses inden for det nuværende budget.
Annonce:
Annonce:
Annonce: